Kvindelige komponister

Velkommen til en aften, hvor vi skriver historie, idet der ikke før har været afholdt en koncert i Danmark som fokuserer udelukkende på kvindelige komponister fra den klassiske musiks sfære. Og så skal vi ovenikøbet være vidner til en uropførelse.

Pluspris 299 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

360 kr.
  • Onsdag 18. november kl. 18.30 - Døre åbner kl. 17.30
  • Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V
  • Pluspris 299 kr.
  • Pris uden abonnement 360 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet
  • Tilkøb af kaviar
    Russisk kaviar, luksusudgaven 1.200 kr.
    Russisk kaviar, mellemklasse 700 kr.
    Laksekaviar 150 kr.
  • Alle slags kaviar serveres med blinis og crème fraiche
  • Kaviar serveres før koncertstart
  • Der vil være mulighed for at købe russiske bobler i baren

Beskrivelse

Maskuline noder

At den klassiske musiks noder er ’patriarkalske’ er en påstand, der er svært gendrivelig. Komponisterne fra Bach, Beethoven og Mozarts dage havde samme køn, som dem vi møder i Chopin, Liszt og Mendelsohns tid, og y-kromosomet fortsætter ufortrødent videre til Debussy, Ravel og Stravinskys æra. Men der er undtagelser, og intet er mere spændende end undtagelser. Aftenen og dets tema er helliget disse ’outliers’.

Hildegard von Bingen

Koncerten indledes med sangere fra koret Dekorum, der vil synge stykker af Hildegard von Bingen, den så vidt vides første kvindelige komponist nogensinde. Musik skrevet til klosterets nonner. Hun var en mystiker fra 1100-tallet, som sidenhen blev ophøjet til helgen af den katolske kirke. 

Ægteparret Schumann

Den nok mest kendte kvindelige komponist er Clara Wieck-Schumann, gift med romantikkens ukronede konge, Robert Schumann. Her møder vi en smuk kærlighedshistorie. Claras far var stor modstander af deres forhold, hvilket medførte megen hjerte og smerte i den unge Roberts musik. Det ufuldbyrdede endte lykkeligt – og fuldbyrdet. Parret fik otte børn. En union skabt af fælles kærlighed til musik. De støttede hinandens karrierer. Og de får lov til at optræde sammen på vores aften.

Brutalisme m/k

Ironisk nok - med et lille nik til vores to planlagte CCCP-koncerter næste år - selvom alle i dag nok kan blive enige om, at kommunismen i Sovjetunionen var en ung gud, der snublede, så sørgede regimet ikke desto mindre for at skabe samme forhold for alle dets komponister. Ikke kun for dem, der kom fra de forskelligartede republikker, men også for kvinder. Du vil derfor ligeledes møde to kvindelige komponister fra Sovjettiden i aftenens program. Hvis du nu tror, at koncerten bliver en ’yndig’ og charmerende affære, så venter der dig et chok, når komponisten Galina Ustvolskayas noder angriber flygelets tangenter. Det er som at lytte til musik skabt af orker fra Tolkiens univers.

Aftenens pianist, Eleonora Teplukhina

Og vi har fundet den helt rigtige pianist til programmet, Eleonora Teplukhina, der netop har specialiseret sig i værker skrevet af kvinder. Eleonora Teplukhina blev uddannet på Moskvas konservatorium i 1979 og har siden da udviklet et kolossalt repertoire af klassiske musikstykker og har adskillige medaljer at pynte sig med, heriblandt:
Vinder af ‘The International Prokofiev competition’ (Moskva,1991).
Vinder af ’Musica da camera’ (Trapani, Italien,1992).
Siciliens Special Press Prize for The Best Romantic Interpretation’ (Italien, 1992).
Winner of the award for modern and chamber music (Moskva, 1992).

Og sådan fortsætter det år efter år indtil denne seneste i 2017, hvor hun hentede en guldmedalje hjem ’for personal contribution to musical and educational activities in the culture of the North Caucasus’. Som det fremgår, Eleonora er en særdeles aktiv performer, som især gjorde indtryk på mig, da hun i Mexico i 2004 deltog i ’The Rachmaninoff Forever Festival’, hvor hun i løbet af fire dage spillede alle fire af Sergei Rachmaninovs klaverkoncerter. Og nu kommer hun altså også til ’Pressen’ den 18. november. Det er sandsynligt, at der venter os en uforglemmelig aften.

Aftenens program

Præludium
Hildegard von Bingen – det danske vokalemsemble Dekorum lægger for.

Første del
Robert Schumann – ’Faschingsschwamk aus Wien’
Clara Wieck-Schumann – ’Preludium og fuga’ op 16 N 1 i g-mol

Anden del
Lili Boulanger – ’Trois morceaux pour piano’
Vitezslava Kapralova – ’Dubnova preludia (April præludier)’ op. 13
Galina Ustvolskaya ’Piano sonate nummer 6’
Ekaterina Kozhevnikova ’Ringer’       
Elena Sokolovski, ’Gerald Darell and his Flying Garden’. Uropførelse.

Se alle vores koncerter her

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tak for din tilmelding!

Husk, at du som modtager af vores nyhedsbrev automatisk deltager i vores konkurrencer.

Du er også velkommen til at følge os på Facebook og Instagram.

Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.


POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook