Winterreise møder Hungerhjerte

Et klassisk og et moderne mesterværk om ikke at høre til i det menneskelige fællesskab

Pluspris 190 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

225 kr.
  • Mandag 18. november kl. 20-22.15
  • Tirsdag 19. november kl. 20-22.15
  • LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København N
  • Pluspris 190 kr. 
  • Pris uden abonnement 225 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet.

Beskrivelse

Franz Schuberts ’Winterreise’ og Karen Fastrups ’Hungerhjerte’
Et klassisk og et moderne mesterværk om ikke at høre til i det menneskelige fællesskab.

Det er fire stærke kunstneriske personligheder, der fører de to kunstværker sammen i LiteraturHaus 18. og 19. november.

DR programmedarbejder Tore Leifer introducerer Franz Schuberts store sangværk ’Winterreise’ og taler med forfatteren Karen Fastrup om hendes meget roste roman ’Hungerhjerte’, der skildrer hendes psykiske sygdom, indlæggelser på forskellige psykiatriske afdelinger – og heling. 
Romanen fik 5 hjerter i Politiken - læs anmeldelsen her

Mads Elung-Jensen synger Schuberts ’Winterreise’ akkompagneret af den israelske pianist og dirigent Gad Kadosh, indrammet af oplæsning fra ’Hungerhjerte’.

Winterreise
Franz Schuberts døde i 1828 som 31-årig af følgevirkningerne af en ubehandlet syfilissygdom.  Året før præsenterede han sine venner for en ny sangcyklus, ’Winterreise’, 24 sange til digte af Wilhelm Müller.

I ’Winterreise’ møder vi en ung mand med knust hjerte. Han var blevet lovet både kærlighed og måske ægteskab. Nu har hans elskede fundet en ny, rig mand og såret, bitter og fortvivlet, vandrer han ud i vinterens bidende kulde.

Der er ingen trøst at finde, ingen ledsagere på rejsen, kun en krage følger ham ind i en stadig dybere desperation, indtil han i den sidste sang møder en mystisk lirekassemand der uforstyrret drejer på sin lirekasse på isen.

Slutningen er åben, vi ved ikke om lirekassemanden er en vej ud af vanviddet eller om mørket herefter helt omslutter vandreren.

Franz Schuberts venner kunne ikke lide sangene i ’Winterreise’, da de først hørte dem, kun den folkeviseagtige ’Der Lindenbaum’ vakte gehør. Men Franz Schubert svarede, ”Og dog er disse sange mig allerkærest, og I vil også alle elske dem”.

Schuberts profetiske ord holdt stik. Efter hans død er ’Winterreise’ blevet en klassiker.  På trods af eller måske på grund af værkets store krav til både kunstnere og publikum anses det i dag for at være det største og mest gribende værk inden for den klassiske lied-tradition.

Hungerhjerte
I modsætning til ’Winterreise’ er Karen Fastrups meget roste autofiktive roman ’Hungerhjerte’ fra 2018 historien om en kvinde, der efter at være gået igennem årtiers skrækkelige indre udfordringer faktisk lykkes med at skabe ro i sit sind og finde en vej ud af en knugende borderline-diagnose.

Romanens Karen har siden barndommen forsøgt at tilpasse sit livlige temperament og sårbare sind til omgivelsernes formodede forventninger.

Hun møder i romanen en kæreste, som hun aldrig kan stille tilfreds.

Kæresten vil gerne nyde hendes krop og sprudlende selskab, men vil ikke engagere sig i hendes dybere emotionelle behov og leger, måske ubevidst, kispus med hendes skrøbelige sjæl.

Karen har et spektakulært sammenbrud og må gennem et langt forløb med en række indlæggelser på forskellige psykiatriske afdelinger, hvor hun endelig får den frygtede borderline-diagnose.

Det viser sig, at Karen er meget motiveret for at finde en vej igennem og ud af sin sygdom. Med hjælp fra gode terapeuter og fine venner og familie finder hun ud af at bruge sammenbruddet til at bygge sig op med et nyt og sikrere selvværds-fundament.

Den usædvanligt personlige roman ’Hungerhjerte’ er blevet mødt med stor opbakning fra publikum og begejstring fra den danske presse.

Karen Fastrup
Karen Fastrup debuterede i 2000 med romanen ’Brønden’ og ’Hungerhjerte’ er hendes sjette roman. Den er præmieret af Statens Kunstfond som et kunstværk af særlig høj karakter og er i finalen til DR Romanprisen 2019. Karen Fastrup er også litterær oversætter og har oversat forfattere som Linn Ullmann, Vigdis Hjorth, August Strindberg og Sally Rooney.

Mads Elung-Jensen
Den danske tenor Mads Elung-Jensen debuterede i 1995 fra Det kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse. Han har optrådt i ud- og indland i mange store klassiske værker. Franz Schuberts ’Winterreise’ har en særlig plads i Mads Elung-Jensens repertoire. Han sang allerede i 1990 værket for første gang, og han har med års mellemrum taget værket op og gået den lange rejse.

Gad Kadosh
Den israelske pianist og dirigent Gad Kadosh studerede klaver i Tel Aviv og direktion i Weimar og Berlin. Han modtog første prisen i MDR Symfoni-Orkesters direktionskonkurrence i 2011 og har siden optrådt som en meget rost opera- og orkesterdirigent i Tyskland og i England. Gad Kadosh bor i Berlin, hvor han også underviser på Universität der Künste.

Tore Leifer
Tore Leifer har i over 30 år været DR-Kulturs vidende, nysgerrige og begejstrede stemme. Han er uddannet både på Det kongelige danske Musikkonservatorium i hørelære, kor- og ensembleledelse og i musikvidenskab og filmvidenskab fra Københavns Universitet. Han er forfatter til adskillige bøger, senest har han skrevet Efterklang, en biografi om komponisten Fuzzy.

Med: 
Karen Fastrup, oplæsning
Mads Elung-Jensen, tenor
Gad Kadosh, klaver
Tore Leifer, moderation

Se hele beskrivelsen

Andre kunder har også set

  • Kann denn Liebe Sünde sein?
    MadsElungJensen

    Kann denn Liebe Sünde sein?

    16. & 17. september kl. 20

    Ny kabaret om det vulkanske erotiske liv i 20’ernes Berlin af Mads Elung-Jensen

    Pluspris 190 kr.
    Pris uden abo. 225 kr.
  • En port af musik
    EnPortAfMusik

    En port af musik

    20. & 21. august kl. 20

    På Charlottenlund Slot i Riddersalens fantastiske rammer leder Christian IV’s Vokalensemble,i selskab med det anerkendte barokensemble Hamburger Ratsmusik, publikum igennem en port af musik.

    Pluspris 200 kr.
    Pris uden abo. 250 kr.
  • I disse tider
    IDisseTider

    I disse tider

    3 søndage i oktober & november

    Bertolt Brecht udfordrede i 30’erne tidens mørke politiske kræfter med sine teaterstykker og med sange, som ’Balladen om jødehoren Marie Sanders’, ’Sørøver Jenny’ og ’Fire vuggesange’. I ’Sangen om Moldau’ siger Brecht: ”At tiderne skifter er sikkert og vist…!”. Men hvad er det så, der stadig udfordrer og berører os så stærkt ved Brechts sange i dag?

    Pluspris 150 kr.
    Pris uden abo. 180 kr.
  • Nordisk Kammermusik festival
    Nordisk Kammermusikfestival 2019

    Nordisk Kammermusik festival

    Tag på festival denne sommer sammen med et hold af fantastiske musikere, når de indtager Luthersk Missions Højskole i Hillerød 22-26. juli.

    Pluspris fra 640 kr.

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
mød os på facebook