Sidste chance: Introduktion til Danh Vo – globalisering, migration og konceptkunst

Få en introduktion til en af de allervigtigste kunstnere lige nu, når SMK – Statens Museum for Kunst inviterer til en aften med spot på den dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vo og efterårets store udstilling: ’Danh Vo – Take My Breath Away’.

Pluspris 195 kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

245 kr.
  • Onsdag 26. september kl. 17-19
  • Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K 
  • Pluspris 195 kr.
  • Pris uden abonnement 245 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet

Beskrivelse

Læn dig tilbage og bliv klogere på efterårets store særudstilling ’Danh Vo – Take My Breath Away’. Anne Ring Petersen, lektor i moderne kultur ved Københavns Universitet, dykker ned i Danh Vos kunstneriske praksis og stiller skarpt på kunstnerens værker og deres forbindelse til såvel Danh Vos egen historie som koncept- og installationskunsten. Der bliver også rig mulighed for at opleve udstillingen på egen hånd, byde ind med spørgsmål og diskutere aftenens foredrag over et glas vin.  

Sammen udforsker vi temaerne og historierne i Danh Vos kunst. Vi går på opdagelse i kunstnerens univers, der blandt andet består af planter, gipsskulpturer, kinesiske træpavilloner, Frihedsgudindens kjolefolder, historiske breve, en lysekrone og en samling af Danh Vos personlige genstande. Alle værker, der afspejler et både iøjnefaldende, men også skjult fokus på migration, kulturhistorie og identitet. 

Program

Kl. 17-17.20: Introduktion til kunstneren Danh Vo og udstillingen ’Danh Vo – Take My Breath Away’ ved Anne Ring Petersen, lektor i moderne kultur ved Københavns universitet. 

Kl. 17.20-18.15: Udforsk udstillingen på egen hånd.

Kl. 18.15-19: Uddybning ved Anne Ring Petersen med mulighed for spørgsmål fra salen. 

Efter foredraget byder SMK på et glas vin i caféen og man kan se udstillingen på egen hånd frem til kl. 20. Husk fremvisning af billet

Om udstillingen

Det handler om migration, kulturhistorie og identitet i SMK’s store særudstilling ’Danh Vo – Take My Breath Away’. Dansk-vietnamesiske Danh Vo er en af landets mest internationalt anerkendte nulevende kunstnere, og udstillingen kommer direkte fra Guggenheim i New York. Gå ikke glip af efterårets store særudstilling, hvor han udfolder sin poetiske og politiske tilgang til kunsten.

I udstillingen kredser kunstneren Danh Vo om temaer som migration, kulturhistorie og identitet. Han plukker eksisterende genstande ud af deres oprindelige sammenhænge og væver dem sammen til fortællinger om identitet og kultur. Eksempelvis fragmenter af en 1:1 kopi af Frihedsgudinden, en lysekrone der har været vidne til historiske vendepunkter og et brev fra en krigsførende, men balletelskende, Henry Kissinger.

Læs mere om udstillingen her 

Se hele beskrivelsen

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76