Arkitektur for kvinder - Odense Adelige Jomfrukloster

Kom med ind i et 500 år gammelt jomfrukloster – et kollektiv for ugifte adelsfrøkener - med krydshvælvede kælderlofter fra middelalderen, originale renæssancedøre, dyrebare tapeter og kalkmalerier. Kom på rundvisning, og hør om livet i huset, og hvordan man har bevaret de mange historiske lag.

Pluspris 150 kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

275 kr.
  • Tirsdag 2. oktober kl. 12.30-14
  • Tirsdag 2. oktober kl. 14.30-16
  • Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C
  • Pluspris 150 kr. 
  • Pris uden abonnement 275 kr.
  • Prisen inkluderer en forfriskning
  • OBS! Der er ikke elevator i huset. Arrangementet er ikke egnet for kørestolsbrugere eller gangbesværede.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet

Beskrivelse

Adelskvinden Karen Brahe stiftede i 1716 et jomfrukloster i Odense. Bygningen, der skulle huse ugifte adelsfrøkener, var den gamle bispegård opført i 1504. I husets 500 år lange historie har de tykke mure dannet ramme om både høj og lav, om fester og hverdag. Huset har været ejet af konger og bisper, og selv H.C. Andersen har haft sin gang i huset, da det var beboet af ugifte, adelige jomfruer.

Klosterets indre er rigt på historiske lag: Vægge og træværk er prydet med dekorationsbemalinger fra 1700- og 1800-tallet, historiske tapeter og overmalede kalkmalerier, og rumudstyr som f.eks. pejs, stuklofter, panelværker, døre og gulve er bevaret.

Trods husets mange ejere og skiftende stilarter og funktioner siden opførelsen svarer hovedbygningens udseende i dag i store træk til det jomfrukloster, som Karen Brahe etablerede i begyndelsen af 1700-tallet. Både hovedhuset og den yngre østlige fløj er således bevaret med en lang ubrudt fortælling om funktionen som adeligt jomfrukloster fra 1716 til 1972, hvor de sidste adelsfrøkener flyttede ud.

Bygningens historie går tilbage til 1504, hvor biskop Jens Andersen Beldenak opførte den som bispegård i udkanten af Odense. Efter Reformationen blev ejendommen en del af kronens gods. I 1630 købte den danske adelsmand og rigsråd Jørgen Brahe, ejendommen. Hans barnebarn Karen Brahe stiftede i 1716 jomfruklostret, som fungerede frem til 1972, hvor Odense Kommune overtog ejendommen i. Realdania By & Byg erhvervede klosteret i 2008, og lejer i dag ejendommen ud til Syddansk Universitet.

Jomfruklosteret i dag

Efter Realdania By & Bygs overtagelse i 2008 blev huset restaureret. En opgave der tog fem år, og blev kaldt ’Danmarkshistoriens største restaureringsprojekt’, da man erklærede Odense Adelige Jomfrukloster for færdigrestaureret i 2013. Udover Syddansk Universitet, huser jomfruklosteret i dag også Karen Brahe Selskabet, som siden 1987 og har virket for aktiviteter omkring Karen Brahe, oplysning om kvindekultur og sikring af selve klosteret.

Huset er normalt ikke åbent for offentligheden. Arrangementet er blevet til i et samarbejde med Realdania By & Byg Klubben.

Læs mere om projektet her

Se hele beskrivelsen

Se mere om projektet

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76