Pluspris | 150 kr. |
---|---|
Pris uden abonnement
For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent |
275 kr. |
Mange kender arkitekten Kay Fisker for Vestersøhus og Dronningegården i København - andre for det store gule murstensbyggeri, der udgør Aarhus Universitet. Men allerede som 23-årig tegnede den senere så betydningsfulde danske arkitekt i 1918 et helt særligt landsted i Snekkersten.
I huset kombinerer Fisker nyklassicisme og engelsk cottage-stil med nordiske byggetraditioner. Landstedet peger frem mod Bedre Byggeskik-bevægelsens fremkomst ti år senere og har arkitekturhistorisk betydning som spire for en ny arkitektonisk stilretning.
Landstedet står i dag som et monument over en af de store fornyere inden for dansk arkitektur – en fornyer, der ikke var bange for at vedkende sig sine historiske rødder. Landstedet er i dag udlejet til privat bolig, og du kan denne dag komme med indenfor i et stykke unik arkitektur, der normalt ikke er åbent for offentligheden.
Om Landstedet tegnet af Kay Fisker
Landstedet er i 1918 opført som sommerbolig til cykelpumpefabrikant J.W. Friis og senere ændret til helårsbolig. Det fredede hus ligger i Snekkersten med udsigt til Øresund, og er et af de få enfamiliehuse, som Kay Fisker tegnede. Et smukt, enkelt og personligt hus, der både i helhed og detaljer afspejler arkitektens særkender og tilgang til arkitektur.
Læs mere om landstedet tegnet af Kay Fisker her.
Arrangementet er blevet til i et samarbejde med Realdania By & Byg klubben.
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook