Udsolgt På besøg i Utzons private univers

Arkitekten og billedkunstneren Jan Utzon byder Politikens læsere velkommen til fernisering af egne værker i sit spektakulære hus i Hellebæk, som er opført af hans far, arkitekten Jørn Utzon i 1951 (arkitekten bag operahuset i Sydney).

Pluspris 150 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

275 kr.
  • Tirsdag 17. august kl. 16 - Udsolgt
  • Tirsdag 17. august kl. 19 - Udsolgt
  • Lørdag 28. august kl. 11 - Udsolgt
  • Lørdag 28. august kl. 14 - Udsolgt
  • Utzons hus, Sveasvej 21, 3150 Hellebæk
  • Pluspris 150 kr.
  • Pris uden abonnement 275 kr.
  • Prisen er inkl. en forfriskning.
  • 10 kr. i billetgebyr pr. billet 

Beskrivelse

”Jeg glæder mig til at fremvise og fortælle om mine cirka 140 udstillede værker, skulpturer og malerier og tanker i tusch, men jeg fortæller også gerne om mit hjem, som jeg indtil nu kun har haft åbent for udenlandske arkitekter og arkitektstuderende.  Så besøget her bliver en dialog og fortælling om både min kunst og husets arkitektur.”

Jan Utzons kunstneriske værker er repræsenteret både i udlandet og herhjemme. Med skulpturer opstillet i det offentlige rum i Sydney, i det sydlige Afrika, Mexico og Danmark. I Danmark står en ca. 4 meter høj bemalet stål skulptur ved indkørslen til den fynske by Haarby.

“Jeg har kaldt udstillingen ”Tanker i tusch” da mange af billederne er abstraktioner i tusch over fisk og fugle”.

Huset i Hellebæk
Jan Utzon har igennem sit liv udover at have skabt spektakulær arkitektur i udland og indland også samarbejdet med sin far om en lang række kendte bygningsværker. Det vil Jan Utzon også fortælle om med anekdoter og historier, som er kendt af de færreste. Og om huset i Hellebæk fortæller han:

“Da min far og mor (Lis) vendte tilbage til Danmark i 1949, efter flere måneders studietur i USA og Mexico, var de opfyldt af en stor begejstring, initiativ og virkelyst, som også skal ses på baggrund af de 5 mørke år, der var gået forud for deres rejse.

Ud af de mange inspirationskilder min far havde absorberet under sine studier på arkitektskolen, samt alt det nye de havde oplevet i USA og Mexico, dukkede der et hus op som var unikt i Danmark i 1951. Huset i Hellebæk.

Det var og er et hus med en åben plan, hvor entre, stue, spisestue og køkken er i et rum, med et par soverum og et badeværelse i separate rum.

Huset blev bygget med fladt tag, dækket med aluminium. Gulvet er i beton med indbygget gulvvarme. Mod nord er huset lukket af en lang muret væg, med indgangen som den eneste åbning. Mod de andre verdenshjørner er facaderne af glas, fra gulv til loft. Ideen var at bringe naturen ind i huset, og give beboerne (familien) en fornemmelse af at leve i naturen”.

Dette hus var i sin tid en nyskabende måde at planlægge og bygge på, og påvirkede udformningen af danske parcelhuse i lang tid fremover. Det var for eksempel også inspirationskilde for Louisiana museet, der blev bygget en del år senere.

”Min far har dog senere sagt, at jeg aldrig må bygge huse med flade tage. Et udsagn der dækker over de mange gange jeg lå oppe på taget i sneen, og forsøgte at lukke diverse utætheder, medens tagvandet dryppede ned i rummene under. Også i min seng”.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og rabataftaler et par gange om ugen.
Er du tilmeldt, deltager du automatisk i vores månedlige konkurrencer.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook