Politiken Live Lær din gin at kende

Smag, lyt og lær – hele vejen rundt om gin

Pluspris 295 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

370 kr.
  • Torsdag 31. januar kl. 19.30
  • Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, København V
  • Pluspris 295 kr. inkl. tre cocktails og smage-gin'er
  • Pris uden abonnement 370 kr. inkl. tre cocktails og smage-gin'er
  • Billetgebyr 10 kr. pr. billet

Beskrivelse

I årevis har en gin og tonic haft status af bredt accepteret simpel fyraftensluksus uden undertoner af drikfældighed eller skørlevned.

Men sådan har det ikke altid været. Således vil en enkel søgning på nettet blandt andet give et ganske omfangsrigt kapitel om gin’ens udbredelse og dens måske lidt misforståede rolle i datidens lægevidenskab. Jojo, tænker man så, det må være på grund af det her med kinin og malaria og de engelske kolonier. Og det er da en del af det, men som det skal vise sig, har gin’en andet og mere på samvittigheden, end sin mulige effekt som malaria-profylakse. Fx blev en beskatning af vin og sherry under Elizabeth I skyld i, at gin pludselig blev voldsomt populært i England, da det blev tilladt at fremstille uden licens. Ifølge wikipedia drak Londons indbyggere i 1743 i gennemsnit en liter gin hver om ugen, og i 1751 døde 9000 børn af alkoholforgiftning. 

I dag er det nærmest blevet et statement at drikke gin, og det ikke bare som martini eller gin og tonic – egentlig er en gin og tonic heller ikke længere ’bare’ en gin og tonic. Det er en videnskab udi forskellige gin-typer, ligesom valget af tonic kan være helt afgørende for smagen af den drink, du troede var den enkleste i verden.

Ginsalget er tredoblet de sidste tre år, og hvor et almindeligt supermarked måske før kun havde tre-fire ginvarianter på hylderne, har mange nu 15-20 forskellige. Mange af gin’erne er danske, for hvor gin tidligere var en klassisk engelsk spiritus, laves der nu gin overalt – og overalt i Danmark. Gin er en nem spiritus at producere, fordi man ikke behøver tønder og tid til lagring som med whisky, men kun alkohol, urter og enebær. Det giver mulighed for at producere – og drikke – gin, der smager af områder i Danmark. Og mange af dem er ganske fortræffelige.

I december tester vi derfor seks gin’er, og den 31. januar helliger vi en hel aften til den uskyldigt udseende spiritus med den blakkede historie. Vi har inviteret tre eksperter, der på hver sin måde har gjort gin til en del af deres professionelle liv – og som har hver deres indsigter, historier og foretrukne gin at dele med os.

Undervejs skal vi selvfølgelig smage de seks gin’er fra testen:

Gin Original fra Herbie
London Dry Gin fra Frederiksberg Destilleri
Botanisk Gin fra Wenneberg og sønner
Premium London Dry Gin fra Geranium
Premium Dry Gin fra Østersøens brænderi
Orange Gin fra Copenhagen Distillery

Og for at det ikke skal være små skarpe det hele, har vi allieret os med manden bag de hæderkronede cocktailbarer Skt. Pauls Apothek og Gedulgt, Hasse Bank Johansen, så vi også kan smage, hvordan gin’erne gør sig i selskab med fx tonic, sukkervand eller lime. Hasse med crew serverer klassikerne Gin & tonic, Tom Collins og Martini mellem ’test-retterne’.

Mød Michael Sperling, manden bag ’En verden af gin’, Sune Risum-Urth, Head of Research and Development ved Copenhagen Distillery og Signe Wenneberg, miljøaktivist, debattør og nyslået indehaver af eget ginlabel i sit og sine voksne sønners navn. Politikens Sarah Skarum, som også forestår redaktionens gin-test i Forbrug og Liv, binder aftenens indlæg sammen.

Se hele beskrivelsen

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15, mandag-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
mød os på facebook