We Do Wood
Sebastian Jørgensen er designeren bag We Do Wood. Sebastian er en erfaren møbelsnedker, men hans designforståelse kommer oprindeligt fra kunstens verden. Inden Sebastian uddannede sig til møbelsnedker, assisterede han billedhuggerne Bjørn Nørgaard og Claus Ørntoft og underviste i skulptur på Skolen For Billedkunst.
Kombinationen af skulptur, billedkunst og møbelhåndværk skaber en unik tilgang til design. Sebastians designproces med møbler er lidt ligesom et maleri: han tegner først en skitse og går derefter direkte i værkstedet for at formgive og lave prototyper. Til sidst bruger Sebastian sin håndværksmæssige baggrund som møbelsnedker til at forberede møblet til industriel produktion.
We Do Wood har valgt at designe møbler i materialet Moso bambus, fordi det er en af de mest bæredygtige naturressourcer verden har. Og det er den eneste plante, der kan holde trit med nuværende træforbrug og bambus kan derved være med til, at sætte en stopper for den nuværende afskovning i verdens skove.