Udsolgt Sandhed og konsekvens

Repremiere på Lars Noréns gruopvækkende ægteskabsdrama

Pluspris 160 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

245 kr.
  • Torsdag 19. oktober kl. 20
  • Teatret ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 Kbh. V
  • Pluspris 160 kr.
  • Pris uden abonnement 245 kr.
  • Billetpriserne er inkl. gebyr.

Beskrivelse

Det er lykkedes at samle Reumertvinder Sarah Boberg, Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard og Peter Oliver Hansen igen i repremieren på Lars Noréns balstyriske mesterværk Sandhed og konsekvens. Den stærke kvartet af skuespillere mødes på ny i centrum af alle ægteskabers mest komiske og allermørkeste kampplads: Parmiddagen.

Vi er hjemme hos Elisabeth (Sarah Boberg) og Jens (Niels Ellegaard), der har været gift i mange herrens år. I anledning af Elisabeths 50-års fødselsdag har de inviteret hendes yngre søster Julie (Anette Støvelbæk) og dennes mand Michael (Peter Oliver Hansen) til en aften, hvor stikpillerne flyver gennem luften, og slagene rammer under bæltestedet på kryds og tværs.

Når sandhederne om de to søstre blandes med en tilpas mængde alkohol og skeletter fra fortiden, får deres ægtefæller – og ikke mindst den tamme undulat Benny – tilværelsens brutale konsekvenser at føle på krop og sjæl. Det der skulle have været en gnidningsfri fødselsdag i familiens skød, udvikler sig hurtigt til et blodigt opgør med kønsroller, barnløshed og kuldsejlede skæbner.

Lars Norén mestrer et gruopvækkende menneskeligt klarsyn, som på uhyggeligste gysermanér åbner døren til parforholdets glæder og sorger. Indimellem skulle man tro, at de fire personer konkurrerer indbyrdes om, hvem der kan fornedre hinanden mest. Men som aftenen løber mere og mere af sporet, bliver det tydeligt, at parrene mest af alt krampagtigt prøver at holde sammen på stumperne af deres egne miserable liv.

Medvirkende: Sarah Boberg, Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard, Peter Oliver Hansen
Iscenesætter: Maria Vinterberg
Scenograf: Marianne Nilsson
Lysdesign: Lasse Svarre Christiansen
Skræddersal: Mikael Jensen
Dramatiker: Lars Norèn
Oversætter: Vibeke Bjelke
Forlag: Lars Natten Norén AB

Foto: Robin Skjoldborg.

Andre kunder har også set

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, mandag-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook