Fleur Barron & Julius Drake

Oplev den karismatiske og alsidige mezzosopran Fleur Barron sammen med pianisten Julius Drake i Mogens Dahl Koncertsal.

Mogens Dahl Koncertsal

Særpris for Pluskunder
  • Onsdag 25. oktober kl. 20    
  • Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S 
  • Pluspris 336 kr.
  • Pris uden abonnement 415 kr.
  • Billetpriserne er inkl. gebyr.
  • Bemærk begrænset antal billetter
  • For at købe billetter til Pluspris skal du være logget ind på Plus.
  • Tryk herefter på knappen KØB DIN BILLET HER

Beskrivelse

Det er et program med usædvanlig spændvidde og variation, når den karismatiske og alsidige mezzosopran Fleur Barron optræder i Mogens Dahl Koncertsal sammen med pianisten Julius Drake, en særdeles anerkendt akkompagnatør, som Fleur Barron i flere år har samarbejdet med.

Programmet spænder som sagt vidt. Parret indleder aftenen med lieder af Johannes Brahms, der sammenstilles med sange af de to nulevende kinesisk-amerikanske komponister Huang Ruo og Chen Yi. Selvom tonesprogene er vidt forskellige, kredser sangene alligevel om de samme emner: hjemmet og hjemve.

Xavier Montsalvatge, der døde i 2002, var blandt de mest indflydelsesrige kunstnere i katalansk musik. Hans ’Cinco Canciones Negras’ (’Fem sorte sange’) fra 1945 er skrevet til digte, der giver stemme til ofre for den spanske kolonialisme. Montsalvatge skabte sit eget etnisk inspirerede tonesprog til at give teksterne yderligere dybde og mening.

Efter pausen følger syv af Johannes Brahms’ lieder, der kredser om kærligheden, inden aftenen rundes af med noget helt andet: Cabaret sange af Charles Trenet, Cole Porter, George Gershwin og Toru Takemitsu.

Program

  • Huang Ruo: Fisherman’s sonnet
  • Johannes Brahms: Heimweh I: Wie traulich war das Fleckchen
  • Chen Yi: Know You How Many Petals Falling
  • Johannes Brahms: Heimweh II: O Wüsst ich doch den Weg zurück
  • Chen Yi: Monologue
  • Chinese folksong: Northeast Lullaby
  • Xavier Montsalvatge: Cinco Canciones Negras
  • Johannes Brahms: Love songs
  • Takemitsu, Trenet m.fl.: Cabaret Songs

Se flere arrangementer med Plusrabat her 

Andre kunder har også set

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, mandag-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook