Historisk og arkæologisk rejse til Pompeji & Rom

Unik to-i-en rejse dels til den lille romerske by Pompei i Napolibugten og til Rom

Pluspris 14.310 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

15.900 kr.
  • 10.-16. april 2024
  • Pluspris pr. person i delt dobbeltværelse 14.310 kr.
  • Pris uden abonnement pr. person i delt dobbeltværelse 15.900 kr.
  • Enkeltværelsestillæg 2.500 kr. 
  • Fagguide historiker Henrik Tvarnø samt tovholder fra PUST Rejser Pia Scharling
  • Teknisk arrangør: PUST Rejser
  • Program Historisk og arkæologisk rejse til Pompeji & Rom

Beskrivelse

Unik to-i-en rejse dels til den lille romerske by Pompei i Napolibugten, som med rette er verdensberømt. Den blev ødelagt på bare én dag af et meget voldsomt vulkanudbrud i år 79, og først i 1748 officielt udgravet og løbende gjort tilgængeligt for publikum.
Et velplanlagt besøg i Pompei er en uforglemmelig oplevelse.

Men her stopper vi ikke, for på 4-dagen tager vi hurtigtoget til Rom og tilbringer den anden halvdel af turen. Stadig i selskab med vores faguide Henrik Tvarnø, som er uddannet historiker og som selv har selv deltaget i udgravninger i Oplontis og Herculaneum. Desuden har han besøgt Rom ikke mindre end 90 gange. En bedre guide kan man ikke få, og man behøver ikke forhåndsviden om Romerriget eller Pompeji mv. for at få stort udbytte af turen.

Mere om rejsen
Pompei (og nabobyen Herculaneum) er sit eget museum. Pga. den lynhurtige ødelæggelse og indkapsling af aske, pimpsten og lava kan man her fornemme meget mere af dagliglivet i en romersk provinsby end noget andet sted i Europa og omkring Middelhavet. Her er aldrig bygget noget ovenpå, og selv om mange nåede at flygte fra byerne, var der begrænset hvad de kunne tage med. Og selv om ødelæggelserne var enorme, kan vi alligevel opleve mange facetter af bylivet på en sær, nærværende måde.

Det ene af turens hovedemner er Pompei, og her bruger vi en hel dag. Vi besøger desuden den smukke vulkan, Vesuv, og vi ser andre steder, der blev ødelagt på andre måder end Pompei og repræsenterer andre livsformer end den velstående provinsby. En luksuriøs landvilla (Oplontis), en bondegård (Boscoreale) og den mindre by Herculaneum, hvor de vanvittig høje temperaturer fra vulkanens lava straks forkullede trækonstruktioner, og derfor på forunderlig vis har gjort det muligt for udgraverne at rekonstruere andre ting, f.eks. møbler og trædøre, end i Pompei.

På denne tur får vi et enestående blik ind i den romerske hverdag. Hvem var indbyggerne, hvordan levede de? Forholdet mellem mænd og kvinder (juridisk, socialt, erotisk), mellem slaver, frigivne og frie borgere, mellem mennesker og guder, liv og død, politik og propaganda, hverdag og fritid, kunst, arkitektur og kultur. Alle disse emner kan man komme på nært hold af i de udgravede byer.

Det har i 250 år lokket utallige europæiske kunstnere og kulturpersoner, videnskabsmænd, filosoffer og naturligvis arkæologer og historikere til området, som har skrevet og tegnet om byens undergang og efterliv. Pompei har haft enorm indflydelse på den europæiske opfattelse af antikken og har præget vor kunstopfattelse.

Vores danske guide, Henrik Tvarnø, er uddannet historiker og har deltaget i udgravninger i Oplontis og Herculaneum. Han har skrevet om Pompei og kender stederne godt. Han vil fortælle levende om byens gader og huse, templer, butikker, bade, teatre, amfiteatre, vandforsyning, haver og gravsteder og især om det liv, som Pompeii og de øvrige steder giver os et unikt indblik i.

Rom
På 4. dagen tager vi hurtigtoget til Rom og tilbringer de følgende 3 dage. Vi holder opmærksomheden på det antikke Rom og besøger bl.a. kejser Trajans Forum og marked, kejser Augustus’ gravmæle og fredsalter samt de store badeanlæg fra Diokletians tid. Colosseum, Nero’ gyldne Hus og de berømte Triumfbuer får også vores opmærksomhed.

Vi besøger også nogle af (men langt fra alle!) de bedste museer med helt fantastiske samlinger, og vi kigger ind i nogle kirker der rummer spor fra antikken. På vores vej til og fra nøje udvalgte spisesteder vil der blive lejlighed til at fornemme byens stemning på små pladser og nyde enestående arkitektur.

NB! Der er trapper og brosten mange steder, så derfor ikke egnet for gangbesværede.

Se flere rejser med Plusrabat her

Fakta

Rejsen er inklusiv: 

  • Halvpension
  •  Flyrejse
  • Seks dages ophold på gode hoteller både i Pompei og i Rom
  • Div. Udflugter
  • Tog fra Napoli til Rom
  • Fagguide historiker Henrik Tvarnø samt tovholder fra PUST Rejser Pia Scharling

Du betaler selv:

  • Frokost
  • Opgradering til enkeltværelse
  • Vin til middagene.
  • Turistskat (ca 3 €/dag)

Afgang fra:

  • Københavns lufthavn formiddag med SAS til Napoli.
  • Hjemrejse fra Rom eftermiddag– ligeledes med SAS (præcise tider følger).

Praktisk:

  • Indkvartering i Pompeji på det 4-*hotel. Forum der ligger i selve byen Pompei i gåafstand fra ruinerne.
  • I Rom indkvartering på det 4-*Hotel Villa San Pio der ligger på Aventinerhøjen.
  • NB! Der er trapper og brosten mange steder, som ikke er egnet for gangbesværede.
  • Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pia Scharling fra PUST Rejser tlf. 31264100. www.pustrejser.dk. - mail info@pustrejser.dk



Andre kunder har også set

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, mandag-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook