Madanmelder-rejse til Marche i Italien

Tag med Helle Brønnum Carlsen på madanmelderrejse til en region der især er berømt for sit fantastiske køkken

Pluspris 13.410 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

14.900 kr.
  • 19.-24. april 2024
  • Pluspris pr. person i delt dobbeltværelse 13.410 kr.
  • Pris uden abonnement pr. person i delt dobbeltværelse 14.900 kr.
  • Enkeltværelsestillæg 2.000 kr. 
  • Fagguide Helle Brønnum Carlsen samt tovholder fra PUST Rejser Pia Scharling
  • Teknisk arrangør: PUST Rejser

Beskrivelse

Marche er en af Italiens 20 regioner og ligger nord-øst for Rom med kyst ud til Adriaterhavet. En region der især er berømt for sit fantastiske køkken.

Derfor skal vi selvfølgelig på madanmelderrejse til Marche. Hvis man er interesseret i det italienske køkken, er et besøg i denne region et decideret must.

Madskribent og madanmelder m.m. Helle Brønnum Carlsen står i spidsen for denne rejse og inspirationen har hun fået af Lisbet og Bo Jacobsen, tidligere restauratørpar fra Restaurationen i Møntergade i København. De har nemlig bosat sig i dette kulinariske hjørne af Italien og har givet os masser af tips og ideer til en gastronomisk tur til Marche.

Tag med på restaurantbesøg, madmarked, trøffelbutik og andre kulinariske seværdigheder i det allerbedste selskab med Helle Brønnum Carlsen, der formidler sin omfattende gastronomiske viden med energi og begejstring.

Mere om rejsen
Marche er med rette berømt for et fantastisk køkken. Og ja, det praler de fleste regioner med rette af i Italien, men Marche har ikke bare én eller to specialiteter, men byder på en bred vifte af grøntsagsretter, pasta og kød. Og selvfølgelig olivenolie. Al mad bliver lavet fra bunden og der værnes over de lokale traditioner. 

Guldet i Marche er måske nok trøfler, men der bydes også på mange andre lokale råvarer af enestående høj kvalitet, som vi ikke ser det i Danmark. Helle BC viser rundt på de lokale markeder og hos producenterne. 

En eftermiddag køber vi selv ind til en picnic efter Helles anvisninger. De øvrige dage spiser vi på nogle af de bedste restauranter i området, anbefalet af det gastronomiske powercouple Lisbet og Bo Jacobsen, der i næsten 30 år drev den legendariske ’Restaurationen’ i Møntergade i København.

Mærkeligt nok er regionen Marche ret ukendt i Danmark, og de fleste turister holder til på de brede sandstrande, men det er ikke der, vi kommer til at befinde os. Vi skal besøge de fredelige og smukke middelalderbyer, der ikke har forandret sig i hundredvis af år, sidde på en kaffebar, udforske de små gyder, beundre udsigten over Appeniner Bjergene og Adriaterhavet. Et naturskønt område som man ikke finder mange steder – selv i Italien.

En madanmelderrejse er at opleve Helles Brønnum Carlsens smittende lidenskab for de ting vi spiser og drikker. Hendes viden om gastronomi er ganske enkelt enorm, og hun er dertil en fremragende formidler. Hun elsker at fortælle og deler generøst ud af sin viden.

I tæt samarbejde med PUST Rejser har hun tilrettelagt komprimerede dage, hvor vi skal smage og smage og spise og smage igen. Både på gode restauranter men også hos producenterne og på markedet. Det bliver dage i det allerbedste selskab i en vidunderlig region i Italien, i de smukkeste omgivelser. Ren forkælelse for alle sanser.

Stedet
Vi skal bo i byen Sirolo som har godt 3500 indbyggere. Det er en middelalderby med krogede gader og hyggelige torve. Fra byens store piazza er der en fabelagtig udsigt udover havet. 

Indkvartering på Hotel Sirolo med udsigt ud over Adriaterhavet. Der er swimmingpool og lyse og venlige værelser. Der går en trappe op til byen, og vi bliver nødt til at sige, at man skal være godt gående. Der er i det hele taget mange trapper – også i denne del af Italien – og dertil brostensbelagte gader.

Åndelig føde
Det er gastronomien der er i højsædet under opholdet i Marche, men den åndelige føde er også vigtig og et ’must’ er et besøg i domkirken i byen Loreto, hvor man ærer en statue af ’den sorte madonna’. 

Statuen opbevares også på alteret i det kapel, som kaldes La Santa Casa, Det Hellige Hus, og som indeholder murene fra en gammel hytte, som traditionen fortæller, er Jomfru Marias eget hus fra Nazaret, som under tyrkernes angreb på byen i 1291 på mirakuløs vis ved engles hjælp blev flyttet fra Palæstina til Italien, hvor det pludselig stod på grunden hos en from kvinde ved navn Lauretta. 

Udflugt til dypstenshulerne Grotte di Fransassi
De er ikke så kendte i Danmark, men drypstenshulerne i Fransassi er intet mindre end fantastiske. Der er hvide og lyserøde stalamitter og stalakitter, der står som statuer og hænger som gardiner overalt i hulerne. Og inderst mødes de i krystalklare underjordiske søer. Her er muligheden for at se en af naturens mest vidunderlige bygningsværker.

Restauranter og maden er et kapitel for sig
Der er flere storartede restauranter i og omkring Sirolo. Vi følger Lisbet og Bo Jacobsens anbefalinger og spiser på nogle af de allerbedste trattoriaer og restauranter i området. Glem alt om ’turistfælde’ restauranter.  Vi skal indtage måltider tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed.

Her spises ganske vist mange vegetariske retter, men oksekødet i Marche er også vidt berømt. Her er masser af både sorte og hvide trøfler men også lækre supper, pastaretter og grøntsagsretter. 

En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune forretter) derefter pastaretter f.eks. en tagliatelle med trøfler, evt. efterfulgt af kød og til sidst dessert – og espresso. Dertil vin enten fra Marche men lige så ofte fra naboregionerne Toscana eller Umbrien.

NB! Der er trapper og brosten mange steder, så derfor ikke egnet for gangbesværede.

Se flere rejser med Plusrabat her

Fakta

Rejsen er inklusiv: 

  • Fly København/Bologna t/r
  • Transfer t/r Bologna lufthavn til hotellet i byen Sirolo i Marche
  • 5 nætters ophold
  • Halvpension med god morgenmad og enten lækker frokost eller aftensmad.
  • 4 x madanmelderens dom v/HBC
  • De i programmet beskrevne udflugter
  • Fag guide /Helle Brønnum Carlsen samt tovholder fra PUST Rejser Pia Scharling

Hotellet:

  • Vi skal bo på et 4* hotel i kystbyen Sirolo – Hotel Sirolo.

Rejseplan:

  • Med SAS direkte fra København til Bologna 19. april, morgen.  Ankomst Bologna og derefter i bus godt 220 km til destinationen i Marche.
  • Hjemrejse tirsdag 24. april, aften. Præcise rejsetider følger.

Praktisk:

  • Enkeltværelse: Et eneværelse med eget bad koster 2.000 kr. ekstra.
  • Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på 3.000 kr. ved bestilling efter fremsendelse af faktura. Restbeløb 2 måneder før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling. Hvis rejsen aflyses pga. for få tilmeldte, gives depositum retur.
  • Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
  • NB! Der er trapper og brosten mange steder, som ikke er egnet for gangbesværede.
  • Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pia Scharling fra PUST Rejser tlf. 31264100. www.pustrejser.dk. - mail info@pustrejser.dk



Andre kunder har også set

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, mandag-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook