Tag med Silver Tray på togferie til en række af Italiens mest charmerende og romantiske små byer begynder i Schweiz – med en rejse over Alperne med Bernina Ekspressen.
Dit italienske eventyr tager dig derefter fra Comosøen til Amalfikysten, og undervejs oplever du foruden Firenze bjergbyen San Gimignano og bystaten Lucca. Du rejser på første klasse og i hver by nyder du personlig ankomstservice med enten private guider eller chauffører, ligesom du bliver inviteret på private byvandringer med lokale insidere.
Vi vil gerne have, at du ankommer til Italien på den smukkest tænkelige måde. Derfor begynder denne togferie med at du flyver til Schweiz og overnatter en enkelt nat i charmerende, gamle Chur lige nord for den italienske grænse.
Næste morgen kører du med Bernina Ekspressen over stejle Alpepas og snedækkede tinder, før toget langsomt stiger ned fra højderne og til Italien, hvor gletsjersøer afløses af svajende palmer ved Comosøen. Efter et let togskift kører du langs denne berømte sø til den lille og pittoreske by Varenna, hvor en chauffør står klar til at køre dig de få meter til et historisk firestjernet hotel. Snart sidder du på hotellets terrasse og nyder et glas hvidvin mens du nyder udsigten over den smukke sø.
SÅDAN ankommer man til Italien.
Det er ikke bare denne, men alle dine ankomster til nye byer, som forvandles til særlige oplevelser. I flere byer står lokale insidere klar til at invitere dig på en privat byvandring hvor hun introducerer dig til sin by på en personlig og autentisk måde.
Selve rejserne mellem byerne er også en drøm. De fleste foregår på første klasse på højhastighedstoget Frecciarossa (’den røde pil’) som på ganske få timer bringer dig til næste destination. En enkelt dag er med simple lokaltog, og eftersom toskanske bjergbyer ikke betjenes af tog, får du en anden dag en bil med privatchauffør direkte fra hotel til hotel. Alle rejsedagene har det til fælles, at de er afslappede og hurtige og stadig levner masser af tid til at udforske den nye by.
Og hvilke byer er det så?
VARENNA er ifølge mange lokale den dejligste af alle Comosøens byer. Denne smukke lille middelalderby ligger på en stejl bjergside ned mod søen, og blot femten minutters sejlads med en lokal færge bringer dig til byens verdensberømte genbo, Bellagio (næsten lige så smuk, og med mange gange flere turister).
LUCCA er en meget lille toskansk by med en meget stor historie. Hun blev grundlagt af etruskerne for over 2000 år siden, og var i mange århundreder en magtfuld bystat. I dag er Lucca en rustik labyrint af middelalder-arkitektur, brostensbelagte stræder og charmerende pladser. Hele bymidten indenfor de gamle mure fremstår som for adskillige århundreder siden.
SAN GIMIGNANO ligger i ensom majestæt på en stejl bakketop. I 1200-tallet opførte byens rigeste familier stadig højere tårne som tegn på deres magt og velstand, og mange af dem knejser stadig mod himlen som en forunderlig middelalder-udgave af Manhattan. At gå en aftentur her, når alle dagsturisterne har forladt byen, er som at blive transporteret tilbage til en fjern tidslomme.
AMALFI KYSTEN er en af Europas mest romantiske kyststrækninger. Små, pittoreske byer som Amalfi, Positano og Ravello klamrer sig til klipperne over Middelhavet. Tag på en en-dags udflugt til Capri, nyd et glas af den lokale limoncello på en strand-café, eller tag på vandretur på den såkaldte Gudernes Sti, der følger en naturlig balkon højt over havet.
FIRENZE er ikke en lille by og hører derfor strengt taget ikke med i denne rejseplan – men hvordan kan vi sende dig til en af verdens smukkeste byer, renæssancens vugge, uden også at gøre stop? Så naturligvis får du også to dage her, naturligvis komplet med privat byvandring med din egen lokale insider
REJSEN INKLUDERER
REJSEN INKLUDERER IKKE
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook