4.-8. september 2023
Pluspris | 13.410 kr. |
---|---|
Pris uden abonnement
For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent |
14.900 kr. |
Hvert andet år tiltrækker Venedigs arkitektur biennale et stort internationalt publikum. Vi er med for at se, hvad der rører sig i arkitekturen i hele verden, skarpt observeret og anført af arkitekt Lone Wiggers.
Den første arkitekturbiennale i Venedig fandt sted i 1975, godt 80 år efter den første kunstbiennale og er i dag anset for at være en af de vigtigste arkitekturbegivenheder i verden. Venedig Kunstbiennale er den ældste og største biennale, og måske den mest prestigefulde internationale begivenhed for samtidskunst, men arkitekturbiennalen, som alternerer med kunstbiennalen, er mindst lige så betydningsfuld, omend den er langt yngre.
Et besøg på Arkitekturbiennalen 2023 i Venedig er også et besøg i en af de smukkeste og mest særprægede byer i verden, hvor vi desuden ser nærmere på de mindre turistede dele af Venedig.
Du kan rejse på flere måder, enten med tog eller fly. Se mere under Fakta.
Hovedudstillingen på Biennalen finder sted i det gamle militære anlæg Arsenale. Udover hovedudstillingen består Biennalen af et stort antal nationale pavilloner, der er placeret i og udenfor parken Giardini di Castello.
Publikum kommer til Venedig Biennalen for at se, hvad der rører sig i arkitekturens verden. Næsten 100 lande giver deres bud på, hvor arkitekturen bevæger sig hen. I dejlige omgivelser præsenteres man for de forskellige landes bud på ny arkitektur. Vi møder den i to hovedområder. Dels i Giardini-parken hvor der er opført en række interessante pavilloner, der rummer de forskellige landes bud på samtidsarkitekturen. Dels på det gamle, imponerende skibsværft, Arsenale.
Arkitekt Lone Wiggers har besøgt Biennalen gennem de sidste mange år og er levende optaget af at følge med i nyhederne i arkitekturens verden. Hun er til daglig partner i arkitektfirmaet C.F. Møller og Lone Wiggers har i sin tid hos C.F. Møller været med til at designe og vinde over tyve førstepræmier i arkitektkonkurrencer.
Hun har gennem de seneste 10 år været overordnet ansvarlig partner for bæredygtigt byggeri i C.F. Møller-koncernen og har ansvaret for koncernens politikker inden for bæredygtighed og CSR og firmaets medlemskab af FN’s Global Compact, der er verdens største initiativ for virksomheders samfundsmæssige ansvar. Desuden har hun haft og har mange tillidsposter blandt andet som næstformand i Statens Kunstfonds bestyrelse bestyrelse og formand for Statens Kunstfonds arkitektudvalg, samt medlem af UNESCO’s Nationalkomission og Kulturudvalg.
Idéen om en kunstbiennale i Venedig kom på tale i 1890'erne af byens kunstinteresserede borgmester og i 1895 afholdtes den 1. kunstbiennale i Venedig i Palazzo d' Esposizione, som var blevet opført til formålet. Biennalen var fra starten en succes med høje besøgstal. Kun afbrudt af større verdenspolitiske begivenheder har biennalen været afholdt hvert år i Venedig siden 1895. Hvert andet år kunst og hvert andet år arkitektur.
Det vil være en omfangsrig, interessant og tankevækkende Biennale, som vi besøger over 2 dage i henholdsvis Giardini og Arsenale.
Desuden viser Lone Wiggers rundt udenfor biennaleområdet. Her går turen rundt i Venedigs labyrinter over broer og langs kanalerne. Frokosten indtages i Campo del Ghetto - det jødiske kvarter.
I den resterende tid kan man selv besøge nogle af Venedigs skønne museer - f.eks. Peggy Guggenheim museet, Accademia m.fl. Det er nemt at tage vandbussen rundt - vi har 3-dages-billet til vaporettoen.
Hvis en by er pittoresk, så er det Venedig. Byen består af 118 øer med kanaler imellem, små broer, labyrintiske brostensbelagte gyder og storslåede paladser. Det er ligesom at træde ind i et eventyr. Se Venedig - og dø! Og meningen med dét udtryk er naturligvis, at har man først set Venedig og al dens skønhed, så kan man roligt lægge sig til at dø, for man kommer ikke til at opleve noget smukkere.
Hvis man allerede har været i Venedig drømmer man måske bare om at komme tilbage - og har man aldrig været der før, er denne rejse med PUST Rejser den perfekte lejlighed. Vi undgår turistfælderne, spiser på gode restauranter og ser især på Venedig smukke paladser og særegne arkitektur.
Desuden bliver der forhåbentlig mulighed for et besøg i LA FENICE operaen eller andre koncerter.
Vi skal bo i den del af Venedig der hedder Dorsoduro tæt ved Accademia og Peggy Guggenheim museet, på et roligt beliggende 3*hotel Pausania.
Hotellet er PUST Rejsers favorithotel i Venedig. Det er et 1400–tals palazzo og meget charmerende og smukt restaureret. Værelserne er dog relativt små og der er ingen elevator.
NB! Der er trapper og ujævn belægning mange steder, så derfor er rejsen desværre ikke egnet for gangbesværede.
PROGRAM
Mandag 4. september
Tirsdag 5. september
Onsdag 6. september
Torsdag 7. september
Fredag 8. september
Der tages forbehold for trykfejl og ændringer i programmet
Inklusiv i rejsens pris:
Du kan rejse på flere måder, enten med tog eller fly:
Betaling og afbestillingsbetingelser:
Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. For at reservere plads på rejsen bedes man betale et depositum på 2.000 kr. ved bestilling – faktura tilsendes fra PUST Rejser efter tilmelding. Restbeløb 2 mdr. før afrejse. Beløbet refunderes ikke ved senere afmelding. Rejsen inkl. kursus sælges af Rejsebureauet PUST Rejser ApS, som er registreret med nr. 2500 i Rejsegarantifonden.
Der er max plads til 20 deltagere på denne rejse.
Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pia Scharling fra PUST Rejser tlf. 31264100. www.pustrejser.dk.
7.-12. oktober 2023
Pluspris | 12.510 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | 13.900 kr. |
20.-25. september 2023
Pluspris | 13.410 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | 14.900 kr. |
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook