Hos Land tror de på, at grønne omgivelser gør os glade og giver os større livskvalitet! Derfor vil de gøre det let for alle at gøre deres omgivelser lidt grønnere - og meget skønnere.
Uanset om du skal indrette en kæmpe have eller bare gerne vil have lidt blomster og krydderurter på altanen, så kan deres plantekasser tilpasses netop dit formål.
Alle plantekasserne er opbygget efter et fleksibelt princip, hvor moduler i forskellige længder kombineres til højbede, plantekasser og altankasser i mange forskellige størrelser og former. Med tilbehør som bundplader, hjul, sneglekanter, sæder og espalier bliver kombinationsmulighederne næsten uendelige.
Land går op i at levere produkter, som de kan stå inde for. Alle deres plantekasser er produceret i Danmark. Det sikrer høj kvalitet og bæredygtig produktion – med ordentlige arbejdsvilkår, troværdig miljøkontrol og kort transport.
De benytter udelukkende europæisk fremstillet genanvendeligt stål og træ fra bæredygtige kilder, og deres emballage er fremstillet af 100% biologisk nedbrydeligt bølgepap med plantebaseret lim og trykfarve. Faktisk kan du trygt rive papemballagen i stykker og bruge den som fyld i bunden af din plantekasse.
Eventuelle forbehold
De fleste af Lands produkter fås både i en galvaniseret version (forzinket) og en version i råjern eller Cortenstål, som med tiden vil få en smuk, rusten overflade.
Vælger du en version, der ruster, er modulerne ikke rustne ved levering. Den smukke rustne overflade vil først komme efter 3-5 måneder alt afhængig af vind og vejr. Alle højbede er vedligeholdelses- og giftfrie. De kan anvendes direkte på jorden, på terrassen eller altanen, men vær opmærksom på, at der er en risiko for, at de rustne modeller kan smitte af på fliser og træterrasser.