M/S Museet for Søfart

Tilbud gælder i hele 2023

Søuhyrer og havmonstre indtager M/S i påskeferien – gratis for børn! I påsken kan du tage med på en pivfarlig opdagelsesrejse på M/S. Mød søuhyrer, havmonstre og andre krapyler fra havets dunkle dyb, der har indtaget M/S Museet for Søfart.

20% for op til 2 personer
  • M/S Museet for Søfart, Ny Kronborgvej, Helsingør
  • Pluskunder: 20% på entrébilletten for op til 2 personer
  • Pris uden abonnement
    Voksne 135 kr.
    Studerende 100 kr.
    Børn under 18 år gratis.
  • Kun gyldigt mod forevisning af Pluskort.

Beskrivelse

Et fascinerende indblik i Danmarks rolle som førende søfartsnation igennem tiderne, med fokus på både de store historiske linjer og de personlige beretninger.

Der fortælles om søfartens mytologi, om teknologien, der har gjort det muligt at navigere på verdenshavene og om, hvordan søfarten har bundet verden sammen - helt fra 1700-tallets blomstrende handelsperiode og frem til nutidens globale samfund, hvor over 90 % af alle varer fragtes til søs, inden de ender i vores indkøbskurve.

Pivfarlig påske på M/S

1. april – 10. april kl. 11- 17 hver dag.
Søuhyrer og havmonstre indtager M/S i påskeferien – gratis for børn!

I påsken kan du tage med på en pivfarlig opdagelsesrejse på M/S. Mød søuhyrer, havmonstre og andre krapyler fra havets dunkle dyb, der har indtaget M/S Museet for Søfart. Du kan også male store flotte æg, som et søuhyre har lagt i museets sømandsværksted, og få en lytteoplevelse med farlige havhistorier i Lyddamperen S/S Sound! 

På M/S Museet for Søfart kan du i påsken møde myter og fantastiske væsener under havets overflade, på en vaskeægte opdagelsesrejse gennem museet. Du får et smukt og gratis søkort, der fører dig ud i alle udstillingerne og frem til de søuhyrer, der angriber vores skibe. Undervejs oplever du museets stemningsfulde havfolk-univers og møder havmonstre, der giver påskeharen baghjul!

Spil og leg 

Undervejs er der mulighed for både fordybelse og leg: I de interaktive spil kan hele familien styre verdenshandlen i dag eller prøve lykken som købmand i 1700-tallet. Man kan lære at navigere med søfartens klassiske redskaber eller få sig en vaskeægte sømandstatovering - der kan vaskes af igen!

Venedig - Havets magt

Venedig er født af havet. Byens velstand, dens militære, økonomiske, politiske og kulturelle succes, har altid været tæt forbundet til det vand, der omgiver den. Venedig er bygget på 117 små øer, og næsten al transport er stadig i dag vandbåren. Det særlige landskab – eller vandskab – har gjort Venedig til alle tiders søfartsby.

M/S Museet for Søfarts nye særudstilling fortæller historien om byen ved havet, der gennem århundreder lod en helt speciel maritim stormagt blomstre frem. Allerede på Marco Polos tid omkring år 1300 var byen hjemsted for 36.000 søfolk og over 3000 skibe. Fartøjerne ankom med silke og krydderier fra Østen, der blev spredt fra Venedig udover hele Europa og gjorde den venetianske republik stenrig.

I dag skaffer enorme krydstogtskibe store indtægter til byen, men samtidig belaster de byen. Sammen med klimaforandringer og stigende vandstand, truer masseturismen Venedigs status som unik verdenskulturarv.

Udstillingen viser mere end hundrede pragtfulde genstande lånt ind fra venetianske museer. Den omfatter både malerier af renæssancens mestre og silkedragter fra 1700-tallet. De historiske genstande møder i udstillingen nutidens protestplakater og forslag til, hvordan ny arkitektur og byplanlægning kan løse de klimaudfordringer, der venter den kystnære bebyggelse.

Udstillingen indeholder også fortællinger om, hvordan Danmark gennem historien har haft kontakt med den maritime kolos i Adriaterhavet. Ikke mindst byens skibsværft Arsenale – verdens største skibsværft, der efter sigende skulle kunne bygge et skib på en dag – var i sin tid mål for nysgerrige besøg og spionage. Senere valfartede kunstnere til den sagnomspundne by, der for længst er kommet på de fleste danskeres ”bucket list” som et sted, man bare er nødt til at se, før man dør.

Særudstillingen ‘VENEDIG – Havets magt’ åbner d. 29. september 2022, og kan ses frem til d. 26. februar 2023. Udstillingen er produceret i samarbejde med Expona og Contemporanea Progetti, Italien, samt med Estonian Maritime Museum, Estland, hvor den skal vises efterfølgende.

Udstillingen bliver til med støtte fra Augustinusfonden, Orients Fond, Brebølfonden, M/S Museet for Søfarts Venneselskabet, Aage og Johanne Louis Hansens fond, Hjælpefonden 1981 og Bestles fond.

Se flere arrangementer og læs mere om dem her.

"A cutting-edge cultural venue" kalder New York Times M/S Museet for Søfart. Museet, der er bygget af BIG – Bjarke Ingels Group, har siden åbningen i 2013 vundet priser for både den ikoniske arkitektur i en gammel tørdok og de sansemættede udstillinger. 


M/S Museet for Søfart 
Ny Kronborgvej,
Helsingør
49 21 06 85
www.mfs.dk

Åbningstider
Januar - juni: Tirsdag-søndag kl. 11-17.
Juli - august: Alle dage kl. 11-18.
September - december: Tirsdag-søndag kl. 11-17.
Museet holder derudover åbent mandag i vinterferien i uge 7, mandagene i forbindelse med påsken, mandag i efterårsferien i uge 42. Lukket hvert år den 23., 24., 25., og 31. december samt 1. januar.

Se alle museer med Plusrabat her


POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, mandag-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook