Køb dit årskort til særpris med Politiken Plus og få gratis adgang til Rosenborg, Koldinghus og Amalienborgmuseet i et år. Årskortet gælder for 2 personer.
Oplev Koldinghus, der gennem sine mere end 750-årige eksistens, har spillet en væsentlig rolle i Danmarkshistorien: som grænseværn, som kongelig residens og som sæde for den lokale statsadministration.
Koldinghus blev grundlagt i 1268. Det blev anlagt for at vogte over kongerigets grænse mod syd. Gennem århundreder var Koldinghus et af landets vigtigste kongeslotte. Det brændte i 1808 under spanske troppers indkvartering og stod længe som en romantisk ruin.
I 1976-93 blev ruinen beskyttet af nye, moderne bygningsdele. Restaureringen, der blev gennemført af arkitekterne Inger og Johannes, blev i 1993 tildelt EUROPA NOSTRA-prisen og er i sig selv en seværdighed i verdensklasse.
Oplev Koldinghus
I dag er Koldinghus er meget mere end et museum. Se resterne af ruinen, der fortæller om katastrofebranden i 1808, oplev historien helt tæt på, når der er levende fortællinger i slottes store sale og se de danske konger og dronningers skatte, der vises frem i skiftende særudstillinger. I 2021 kan du opleve særudstillingerne ’Dronningens Broderier’, der viser H.M. broderede private værker, ’Christian 5. – Konge, kriger og salvet af Gud’, ’TAKEAWAY – Biennalen for kunsthåndværk og design’ og
Koldinghus for hele familien
Denne sommer er der aktiviteter for hele familien hver dag på Koldinghus i uge 26-31.
Du kan blandt andet møde skuespillere udklædt som historiske personer i særudstillingen ”Christian 5. – konge, kriger og salvet af Gud”. Du kan også finde ud af, hvilken kongelig personlighed du ligner mest eller prøve kræfter med broderi i broderiworkshoppen, som vi tilbyder i anledningen af særudstillingen ”Dronningens Broderier”.
Kongernes Samling
Koldinghus er en del af Kongernes Samling, der også har besøgssteder på Rosenborg og Amalienborg. De tre museer rummer centrale genstande og kunstværker, der fortæller om den danske kongelige historie og giver et enestående indblik i historierne om såvel Danmarks konger og dronninger – menneskene bag det danske monarki som om Danmark selv.
Hvis du ønsker at besøge Rosenborg, Amalienborg eller Koldinghus anbefaler vi, at du booker timeslots før besøget. Du kan booke timeslots på hjemmesiden, og det er gratis, hvis du er årskortholder. Husk at markere det ønskede antal ved feltet ”Årskort/Museumsklubben Kongernes Samling”. Når du ankommer til museet, betaler du for dit årskort og kan på den måde dokumentere dit medlemskab.
Koldinghus
Koldinghus 1, 6000 Kolding
Åbningstider
Åbent alle dage kl. 10-16
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook