Besøg Øhavsmuseets nye magiske udstilling ”Mærk dig selv” og bliv klogere på, hvordan naturen påvirker lige præcis dig. Smid skoene, og oplev de 4 landskaber og de små teststationer, der udfordrer alle dine sanser. Med den digitale Historiefortæller får du samtidig levende fortællinger om vores forfædres liv med naturen.
Øhavsmuseet er for alle aldre:
Et besøg på Øhavsmuseet er en fælles oplevelse med udfordringer for både store og små. I udstillingen findes et særligt børnespor, der gør besøget lige så spændende for dem som for voksne. Hæftet “Mester i Vildmarken” (6-12 år) er designet til at give ungerne sjove og lærerige opgaver i udstillingen, på ferien og derhjemme.
Nedenfor kan du læse lidt om, hvad du kan forvente dig på Øhavsmuseet.
Mærk magien:
Naturen har altid været en central del af menneskets liv, men i takt med industrialiseringen har vi bevæget os mere og mere væk fra den. På Øhavsmuseet vil vi gerne bringe dig tilbage til dine rødder og give dig oplevelsen af at være en del af noget større. Med lyd, lys, stemninger og spændende fortællinger ledes du gennem udstillingen, så du kan mærke magien og naturens påvirkning på egen krop. Bliv også klogere på dit forhold til naturen i de 5 små teststationer.
Digital historiefortæller:
På Øhavsmuseet betjener du selv udstillingen ved hjælp af den digitale Historiefortæller - en lydbaseret ’mobiltelefon’ med mulighed for at tilkoble eget headset. Fortællingen om bla. stenalderpigen ved gravhøjen og jernalderens moseofringer er indtalt af skuespillerne Charlotte Munck og Thomas Levin. Udlån af den digitale fortæller er inkluderet i billetprisen og kan bruges af børn fra 2 år.
Oplevelser inde og ude:
Et besøg på Øhavsmuseet er også et besøg i Geopark det Sydfynske Øhav. Her kan du se de mange forskellige tilbud om udendørs oplevelser, som du kan udforske sammen med os eller på egen hånd. Se også vores Øhavsture her.
Du kan læse mere om Øhavsmuseets udstilling her.
Øhavsmuseet
Havnegade 3, 5600 Faaborg
Åbningstider:
Se mere her
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook