Pluspris | 6.200 kr. |
---|---|
Pris uden abonnement
For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent |
6.900 kr. |
Konceptet for denne aktive vandsportsferie for voksne er lige så enkelt, som det er dejligt. Alt er inkluderet; instruktion i havkajak og SUP, adgang til udstyr, guidede vandreture, alle måltider inkl. drikkevarer samt godt selskab. Sne & Vand har målrettet denne ferie til jer, der gerne vil udfordre kroppen, mens hovedet holder ferie. Hvis I samtidig kan se jer selv slutte en aktiv dag af i hyggeligt selskab med et glas vin eller en kop kaffe i hånden, mens I nyder de lyse sommeraftener med udsigt over Kattegat, er vi sikre på, at dette er noget for jer.
Det får I:
Rammen er fine Munkerupgaard tæt ved Gilleleje. Her er en smuk udsigt over Kattegat mod Kullen i Sverige, og hele herligheden er omkranset af en stor park med god plads til at udfolde sig. Her finder I fx. udendørs tennis- og badmintonbane, en lille hygge-golfbane med 6 huller, en meget smukt beliggende petanque-bane samt indendørs bordtennis- og bordfodboldborde. Og så har vi slet ikke nævnt trappen, der fører lige ned til stranden.
I kan benytte jer af stedets mange faciliteter og låne det nødvendige udstyr og samtidig vil der i løbet af ugen være tilbud om undervisning i havkajak og Stand Up Paddleboard. Derudover vil der blive arrangeret vandreture af varierende længde. Alle aktiviteter er tilbud, og der er ingen forventninger om, at I deltager i andet eller mere, end I har lyst til.
Aktiviteterne tilrettelægges efter vind og vejr og deltagernes ønsker. Der er indlagt en programfri dag i løbet af ugen, så der er også tid til udflugter på egen hånd - eller til bare at dase på stranden eller sidde med en god bog i hånden og græs mellem tæerne.
Munkerupgaard ligger lige i smørhullet mellem Hornbæk og Gilleleje, og der er kort vej til fine turmål som Kronborg, Tisvilde Hegn, Esrum Kloster, Gribskov, Frederiksborg Slot og Fredensborg Slot. Skulle I få lyst til en kanotur på Danmarks andenstørste sø, kan I også frit låne en kano fra vores bådhus ved Esrum Sø ca 20 minutters kørsel fra Munkerupgaard.
Sne & Vand disponerer over hele Munkerupgaard, hvor der er plads til max 50 personer. Hotelværelserne er fine og indbydende og har alle eget bad og toilet. Der er både enkeltværelser, dobbeltværelser med to enkeltsenge samt dobbeltværelser med en smal dobbeltseng. Kontakt gerne Sne & Vand på tlf. 2033 0033 i forbindelse med booking af turen, hvis du/I har særlige ønsker til værelsestype, så gør vi hvad vi kan for at finde en løsning, der passer til jeres behov.
Forplejning af god kvalitet er inkluderet og består af morgenmad, frokostmadpakke og aftensmad bestående af forret og hovedret samt vin, vand, øl og kaffe/te. Ønskes andre drikkevarer, kan de medbringes hjemmefra og nydes på stedet.
Se mere om turen her.
Følgende er inkluderet i prisen:
NB: Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere, og aktiviteterne tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer for forsamlinger mv. Skulle det mod forventning ikke være muligt at gennemføre konceptet refunderes betalingen naturligvis.
Ved køb af denne rejse gennem Politiken Plus giver du samtidig tilladelse til, at Sne og Vand må kontakte dig med relevante oplysninger før rejsen samt evalueringsskema i forbindelse med rejsen.
Uge 30 og 31
Pluspris | 7.200 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | 8.000 kr. |
17. - 23. juli (uge 29)
Pluspris | 5.125 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | 5.700 kr. |
22.-29. august 2021
Pluspris | Fra 6.525 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | Fra 7.250 kr. |
5. – 10. juli 2021
Pluspris | 14.900 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | 16.550 kr. |
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook