Langrend for voksne - Uge 9 og 10 - Høvringen Høgfjellshotell

Kom med på en aktiv langrendsferie for voksne - såvel begyndere som erfarne langrendsløbere - i et af Norges bedste og smukkeste langrendsområder. Her er der garanti for smukke naturoplevelser, fysisk aktivitet og hyggeligt samvær med andre langrendsinteresserede.

Pluspris 6.120 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

6.800 kr.
  • Rejseperiode: 23. februar-2. marts 2019 (uge 9)
  • Rejseperiode: 2.-9. marts 2019 (Uge 10)
  • Høvringen Høgfjellshotell
  • Teknisk arrangør: Sne & Vand
  • Pluspris 6.120 kr.
  • Pris uden abonnement 6.800 kr.
  • Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse
  • Mulighed for enkeltværelse - kontakt da Sne & Vand
  • Billetgebyr 10 kr. pr billet



Beskrivelse

Turen inkluderer et aktivitetsprogram med tilbud om både begynderundervisning og tekniktræning for de mere erfarne samt guidede ture af forskellig længde ud i det fantastiske fjeldområde.

Turen går til Høvringen, der ligger ved nationalparken Rondane. Området udmærker sig ved et varieret terræn med langstrakte vidder, majestætiske fjeldmassiver og et hyggeligt skovområde. Løjpenettet er stort er varieret, og vi bor midt i det med løjper lige ude for døren. Fraværet af alpine skianlæg i området tiltrækker hvert år mange vintergæster med hang til ro, nærvær, langrend, turskiløb og spektakulære naturoplevelser.

Vi bor på Høvringen Høgfjellshotell, der ligger centralt i Høvringen. Hotellet er hyggeligt med en varm og hjemlig stemning og rummer flere forskellige afdelinger, der hver især bærer præg af den tid, hvor de er bygget. Hotellet byder på et væld af forskellige opholdsafdelinger, sauna samt en dejlig udeplads i eftermiddagssolen. Hotellet har desuden en fin gammel bæltebil, der er klar til at køre hotellets gæster op af fjeldet, så vi nogle dage får en større rækkevidde og får set mere af det smukke hvide landskab.

Instruktion, guidede ture, fuld pension og fællesskab er inkluderet i prisen. Drikkevarer og transport til og fra destinationen er ikke inkluderet.

Læs mere om rejsen her

Se hele beskrivelsen

Fakta

Dette er med i prisen:

  • 7 nætter i delt dobbeltværelse (enkeltsenge) med bad/toilet. 
  • Fuld pension: Morgenmad, frokostmadpakke, let eftermiddagsmad og 2 retters middag (hovedret og dessert). Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad inkl. madpakkesmøring på afrejsedagen.
  • 5 dages aktivitetsprogram
  • Brug af hotellets bæltebil
  • Bemærk prisen er inkl. eget bad og toilet på værelset – værdi 500 kr.


Dette er ikke med i prisen:

  • Transport mellem Danmark og destinationen.
  • Drikkevarer ifm. måltider og ellers
  • Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer.

Ankomst: Fra kl. 15 hhv. lørdag 23/2 (uge 9) og 2/3 (uge 10) 2019
Afrejse: Senest kl. 10 hhv. lørdag 2/3 (uge 9) og 9/3 (uge 10) 2019 

Ønskes skileje eller transferbus t/r mellem Oslo lufthavn (Gardermoen) og Høvringen, kan I kontakte Sne & Vand på tlf. 2033 0033 eller se mere på www.sneogvand.dk

Transport fra Danmark til Høvringen
Med egen bil hele vejen:
Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Høvringen. Fra Oslo er der ca. 300 km. Særligt det sidste stykke efter Lillehammer op i gennem Gudbrandsdalen er en oplevelse i sig selv med stejle fjeldsider, der tårner sig op på begge sider af vejen. Ud over udgifter til benzin/diesel, skal der påregnes udgifter til at krydse Øresund eller Skagerrak samt til vejafgifter i Norge. Husk at medbringe snekæder, da det sidste stykke er stejlt og til tider glat. Hvis du vil med færgen Helsingør-Helsingborg er det en god ide at bestille plads i god tid, da vinterferieugerne ofte er meget travle (der er naturligvis altid Øresundsbroen, men det kan være en omvej for nogle).

Med bil og færge:
En nem, bekvem og sjov måde at starte ferien på, er ved at sejle til Norge med bilen ombord og derfra selv køre det sidste stykke til Høvringen. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid.

Mest populære rejseudstyr


Andre kunder har også set

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15, mandag-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
mød os på facebook