Nyhed: Østjyske gourmetoplevelser

Et kursus om passion og lokale specialiteter på Brandbjerg Højskole

Kursusvært: Nikolaj Hygebjerg

Spar 500 kr. som Pluskunde
  • 5 dages kursus - Mandag 25. - fredag 29. marts 2019 (uge 13)
  • Brandbjerg Højskole, Brandbjergvej 12, 7300 Jelling
  • Pluspris i delt dobbeltværelse 5.150 kr.
  • Pris uden abonnement i delt dobbeltværelse 5.650 kr. 
  • Enkeltværelsestillæg 600 kr. 
  • Prisen inkluderer alle arrangementer og al mad, men er ekskluderet drikkevarer hele ugen.

  • Se programmet for højskolen her
  • For at købe billetter til Pluspris skal du være logget ind som Politiken Pluskunde. Tryk herefter på knappen 'Tilmelding til Brandbjerg Højskole'.
  • OBS: Kan ikke bestilles i Politikens Forhal

Beskrivelse

I de senere år er det blomstret op med lokale producenter af specialiteter i hele landet -fra mikrobryggerier, danskproduceret vin og whisky til lækre økologiske producenter af lokale madvarer af høj kvalitet.

I denne uge vil vi dykke ned i det østjyske med tre ture, hvor vi skal besøge nogle af Østjyllands lækre specialister. Derudover vil ugen byde på hele to gourmetoplevelser, når vi først skal besøge Restaurant Moment, og slutter ugen af med et besøg på Michelin-restauranten Me I Mu i Vejle.

Vi starter ugen på Djursland, hvor vi skal besøge SMAG og prøvesmage deres Fish-a-Deli-Cirkus – en unik oplevelse i et cirkustelt på Grenaa havn. Den passionerede iværksætter Jakob Vinkler vil fortælle om sine spændende madprojekter og vi skal smage på fiskeanretningerne der serveres når Fish-a-Deli Cirkus kører med fuldt blus. Vi tager videre til Økosamfundet Friland, hvor vi får en rundvisning i et anderledes bud på livet anno 2019. Vi skal besøge Frilænderne Karoline Nolsø Aaen som driver Permakulturhaven – Danmarks første Permakultur landbrug og planteskole samt Mathias Andersen som håndbrygger gourmet-øl i mikromængder. Dagen sluttes af med et af ugens to gourmethøjdepunkter: Restaurant Moment, en af danmarks førende restauranter indenfor grøntsagsbaseret mad.

På ugens anden tur, skal vi i lokalområdet omkring Brandbjerg Højskole besøge to spændende virksomheder. Hopballe Mølle, som producerer noget af Danmarks bedste økologiske fjerkræ. Her skal vi høre historien og smage de lækre retter, restauranten kokkererer fra de økologiske kyllinger. Om eftermiddagen skal vi besøge noget så unikt som et dansk whiskey-destilleri: Fary Lochan, som har whiskey i verdensklasse. Vi skal høre historien og selvfølgeligt smage de lækre varer.

Ugens sidste tur er til en Vejlerestaurant med én stjerne i Michelinguiden: Som kun en af fire restauranter uden for hovedstaden er Me I Mu blevet hædret med en stjerne i Michelinguiden og vi skal have et helt unikt måltid med udgangspunkt i deres ”Fabel” som består af 13 forskellige serveringer.

I løbet af ugen vil der være indlagt dejlige vandreture i lokalområdets smukke forårsfriske natur, vi skal høre foredrag med vedkommende foredragsholdere som Gastronauten Per Guldbrandt og den folkekære fortæller Søren Ryge og ikke mindst nyde højskolens lækre mad fra det øko-sølvmærkede og bæredygtige køkken.

Så kom til en uge, der vil smage og inspirere dig, med god mad ud over det sædvanlige, spændende foredrag, ture ud af huset, dejlige morgensamlinger og højskolesang.

Kursusleder: Nikolaj Hygebjerg: Bor i økosamfundet Friland, hvor han er i gang med at bygge sit eget hus. Derudover er han børnebogsforfatter og i gang med et projekt, hvor han skriver 17 børnebøger om FN´s 17 verdensmål, og så er han selvfølgelig højskolelærer på Brandbjerg Højskole.

Medvirkende:
Per Guldbrandt, iværksætter, kok, tjener, foredragsholder og brændende fortaler for økologi og ærlig mad. En passioneret mand med en eventyrlig livshistorie og et smittende engagement.

Søren Ryge: Uddannet cand.phil. i dansk fra Aarhus Universitet. Er selvlært haveekspert. Redaktør af Det Danske Haveselskabs blad 'Haven' i årene 1978-1990. Han lavede sine første tv-programmer i 1977 og har endvidere siden 1988 haft udsendelsen 'Søren Ryge' på DR1, der er en direkte udsendelse sendt fra hans egen have på Djursland med kun ét kamera, hvilket siden har været betegnet som dogme-tv.

Karoline Nolsø Aaen: Ekspert i permakultur og indehaver af firmaet Myrrhis hvor hun sammen med sin mand er ved at starte Danmarks først permakultur med landbrug og planteskole. Hun afholder kurser i permakultur og har skrevet bogen 'Permakulturhaven'.

Mathias Andersen: Frilænder, biolog og ølbrygningsentusiast

Jakob Vinkler:  Madkunstner, madentreprenør, selvlært kok. Manden bag en lang række nytænkende og vilde madprojekter, som udspringer fra Østjylland og Kulturby 2017.

Se hele programmet her

Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.45-8.30. Lækker frokostbuffet kl. 12.15, samt dejlig aftensmad kl. 18.00. Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser. Kl. 21 er der aftenkaffe.

Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.

Se hele beskrivelsen

Mest populære rejseudstyr

Andre kunder har også set

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15, mandag-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
mød os på facebook