Rejse til Cremona – Stradivarius og violinbyggerbyen

En helt særlig rejse for alle musikinteresserede med guide Claus Myrup, forhenværende solobratchist i DR SymfoniOrkestret. Rejse med tog, fly eller kør-selv

Pluspris 10.620 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

11.800 kr.
  • 5.-10. maj 2020
  • Pluspris pr. person i delt dobbeltværelse 10.620 kr.
  • Pris uden abonnement pr. person i delt dobbeltværelse 11.800 kr.
  • Enkeltværelsestillæg 1.800 kr. 
  • Depositum 2.000 kr.
  • Rejsens guide er forhenværende solobratchist i DR SymfoniOrkestret Claus Myrup
  • Teknisk arrangør: PUST Rejser

Beskrivelse

Et besøg i en instrumentbygger-tradition der går helt tilbage til Stradivarius og Amati familierne som byggede violiner, bratcher og celloer i 1600-tallet. Instrumenter som den dag idag er stærkt efterspurgte.

Rejsens guide er forhenværende solobratchist i DR SymfoniOrkestret Claus Myrup, som udover at være professionel musiker er en gudsbenådet fortæller og en vidende og engageret guide i Cremona.

Rejse til Cremona - violinbyggerbyen
En helt særlig rejse for alle musikinteresserede til violinbygger-byen Cremona i Norditalien, et must for musikelskere.

Byen Cremona huser flere end 140 instrumentbyggere, og overalt er man omgivet af referencer til den klassiske musik. Berømte musikere lægger ofte vejen forbi byens smukke teatersal Teatro Ponchielli, og året rundt er der koncerter, festivaler m.m.

Vi skal tilbringe 5 spændende dage i Cremona og omegn – og vi lover at tiden kommer til at flyve – især i Claus Myrups gode selskab.

Selvom man ikke nødvendig selv er udøvende musiker, er musikkens hemmeligheder fascinerende for alle der holder af musik. Claus Myrup får os til at lytte og forstå mere om klang og om lyd – og om musik. Vi kommer rundt omkring både instrumenternes tilblivelse og musikernes indflydelse på instrumenterne. Det hele spiller sammen.

Derudover er der meget andet spændende at tage fat på i Cremona og omegn, som har en af Italiens flotteste domkirker fra 1100-tallet. En lidt underspillet by, som PUST rejser har kastet sin kærlighed på.
Kom selv og se – og lyt!

Du kan rejse på flere måder, enten med tog, fly eller kør-selv. Se mere under Fakta.

Stedet: Om Cremona
Byen Cremona ligger i den region i Norditalien der hedder Lombardiet ved floden Addo, som er en del af PO flodens delta. I 2012 fik den plads på Unescos verdensarvsliste pga. byens betydning for instrumentbygger-håndværket.

Byen har siden 1600-tallet været kendt for sin tradition indenfor instrumentmager-faget – særligt strengeinstrumenter (violin, bratch, cello, guitar og harpe). Der er den dag idag ikke færre en 18 instrumentbygger-værksteder i byen, og overalt er byen præget af denne stolte håndværkertradition.

Vi bliver inviteret indenfor hos en instrumentmager og ser ham – eller hende bearbejde det stykke træ der efter flere måneders arbejde, skal blive til en violin, der vil blive solgt til høje priser. Desuden besøger vi Academia Cremonensis, som er en skole for violinbyggere, der har elever fra hele verden.

Et besøg på Museo del Violino er naturligvis en del af planen. Et fantastisk museum der udover at beskrive violinens historie også præsenterer en violinbygger-workshop; et rum der forklarer om akustik; en udstilling af stradivarius instrumenter – både violin, bratcher og celloer; en fantastisk flot koncertsal (der godt kan minde lidt om vores egen DR Koncertsal) og meget mere. Et spændende og interaktivt museum hvor besøget dér, afrundes med en koncert i koncertsalen, som spilles på museets beholdning af originale stradivarius instrumenter.

I Cremona boede nemlig violinbyggeren Antonio Stradivari (1644-1737). Han byggede violiner som anses for at være noget af det ypperste, der nogensinde er skabt inden for dette område – det gælder både med hensyn til den klanglige og den håndværksmæssige kvalitet. Han – og en anden berømt instrumentmager Guarneri – var elev af mestrene Andrea og Nicola Amati som siges at have opfundet violinen, som det instrument, vi kender i dag.

Der findes stadig over 600 eksemplarer af Stradivarius’ produktion, og de sælges til meget høje priser.

Også operaen blev født i Cremona.
Man siger, at den moderne form for opera blev født i Cremona i 1567 af en nyskaber indenfor sangkunsten ved navn Monteverdi. Men allerede inden da var byen kendt for at have håndværkere, der skabte tidens bedste strengeinstrumenter.

Byens opera Teatro Ponchielli er Cremonas smukke teater, og vi skal naturligvis se en forestilling. Et særligt indslag bliver en lille koncert med Claus Myrup og pianist.

Midt i byen knejser det højeste kirketårn i Italien (120 m) over den imponerende og smukke romanske katedral. Byen har flere imposante bygningsværker der vidner om fordums storhed. Katedralen er fra 1100-tallet og et imponerende og smukt bygningsværk.

Villa Verdi
Guiseppe Verdi blev født ikke langt fra Cremona og boede næsten 50 år indtil sin død i 1901 i den lille by Sant’Agata i Villa Verdi. Han voksende op i Busetto i nærheden og vi aflægger besøg både i Villa Verdi, som er åbent for besøgende, og i den pittoreske og interessante by Busetto.

Maden
Cremona ligger på grænsen op til regionen Emilia-Romagna og det afspejles i den lokale mad, som har masser af ost (parmeggiano), parmaskinke og pølser, ravioli og mange andre kulinariske specialiteter. Med PUST Rejser er de lokale restauranter altid nøje researchet, og man kan forvente at få serveret rigtig god mad ved alle fælles måltider.

Mantova*
Dagsudflugt til den fantastisk smukke by Mantova, som er på UNESCO’s liste over kulturarv. Den kaldes også for italiensk ’Sleeping beauty’, fordi den ikke har ændret udseende siden middelalderen. Vi besøger Dogepaladset og Palazzo Te, hvor Monteverdi huserede og ser fantastiske fresker. Mest berømt er giganternes sal med fresker i loftet. (ekstrabetaling 100€).

*Tilvalg og ekstrabetaling for denne udflugt.

Hotellet
Vi skal bo på et lækkert 4* hotel i Cremonas centrum der hedder Hotel Delle Arti.

NB! Der er trapper og ujævn belægning mange steder, så derfor er rejsen desværre ikke egnet for gangbesværede.

DAGSPROGRAM

  • Tirsdag 5. maj
    Ankomst Milano, afhentning i bus og ca. 1 times kørsel til Cremona. Introduktion til opholdet ved Claus Myrup samt en mindre tur rundt i byen. Om aftenen middag på en god restaurant.

  • Onsdag 6. maj
    Vi lægger ud med besøg i et violinbygger-værksteder, hvor vi ser et instrument tage form. Om eftermiddagen besøg på Musee Violino efterfulgt af en matine koncert. Om aftenen koncert i Teatro Ponchielli.

  • Torsdag 7. maj
    Heldagstur til Villa Verdi hvor Verdi boede i 50 år og videre til Busetto, hvor Verdi blev født, og som er en spændende landsby at besøge. Optræden i Teatro Verdi i Busetto af to operasangere og en pianist, som naturligvis synger Verdi arier. Frokost ved et berømt ’skinkested’ med tilhørende besøg i skinkekælderen samt en mindre vinsmagning af lokale vine - og skinker naturligvis.
    Om aftenen inden middagen duo koncert med Claus Myrup og pianist.

  • Fredag 8. maj
    Udflugtstur til Mantova - Monteverdis hjemby.  Besøg i palazzo Ducale, palazzo Te m.m. i den smukke by Mantova.*
    Om aftenen til Monteverdikoncert i teatro Ponchcelli i Cremona.

  • Lørdag 9. maj
    Delvis fridag i Cremona. Nærmere program følger. Om aftenen skal vi høre et storslået Requiem af barokomponisten Jommeli.

  • Søndag 10.maj
    Hjemrejse.

Der tages forbehold for trykfejl og ændringer i programmet

Fakta

Du kan rejse på flere måder, enten med tog, fly eller kør-selv.

Inklusiv i rejsens pris:

  • Tog København/Milano t/r*
  • Eller
  • Fly København/Milano t/r **
  • Transfer t/r Milano/Cremona I bus
  • 5 nætters ophold (inklusiv dejlig morgenmad) på 4*-hotel, Delle Arti i Cremona.
  • Middag eller frokost hver dag på diverse gode restauranter.
  • Guidet rundvisning på Museo dei Violini – Stradivarius museet.
  • Besøg i 2-3 instrumentværksteder i Cremona.
  • Guidet rundvisning i den fantastiske katedral i Cremona fra 1100-tallet.
  • Foredrag om Monteverdi – ’operaens fader’ og født i Cremona.
  • Verdi-udflugt til Villa VERDI i Sant’Agata, hvor han boede i 50 år samt besøg i den finurlige landsby Busseto hvor vi finder Teatro Guiseppe Verdi.
  • Besøg og frokost hos en Parmaskinke/culatello producent.
  • Duokoncert og foredrag af og med Claus Myrup.
  • Samt 4 klassiske koncerter – bl.a. på Stradivarius museet, hvor vi overværer Matiné koncert med musik spillet på museets instrumenter, en Monteverdi koncert i Teatro Ponchicelli og en storslået requiem opførelse i Chiesa Sa Marcellino af barokkomponisten Jommeli. Der er Monteverdi festival i Cremona, mens vi er der.
  • Praktisk guide – PUST Rejser’s Pia Scharling.

Dette er ikke med i rejsen

  • Udflugt til den smukke by Mantova, hvor Monteverdi havde sit virke (ekstrabetaling 100€)

Selve rejsen:
*Hvis du rejser med tog, er der afgang fra Danmark 4. maj og hjemkomst 11. maj.
Turen tager godt et døgn og har 2 skift; i Hamburg og i Stuttgart. Man kan stige på toget og begynde rejsen næsten overalt i Danmark. Der er liggevogn inklusiv i billetten. Pust Rejser ordner billet og pladsreservationer.

**Hvis du rejser med fly, er der afgang fra Danmark 5. maj og hjemkomst 10. maj.

Hvis du kører i egen bil, betaler du selv for transporten, men der fratrækkes 1.500 kr./person.

NB!
Skriv i kommentarfeltet ved tilmeldingen, hvilken rejseform du vælger. 



Mest populære rejseudstyr


Andre kunder har også set

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tak for din tilmelding!

Husk, at du som modtager af vores nyhedsbrev automatisk deltager i vores konkurrencer.

Du er også velkommen til at følge os på Facebook og Instagram.

Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.


POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook