Skiferie for familier ved Slangen Seter, uge 7 og 8

Skiferie i de hyggeligste omgivelser

Pluspris 4.950 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

5.500 kr.
  • Rejseperiode: 12.- 18. februar (Uge 7) og 19.-25. februar (Uge 8)
  • Overnatning på: Slangen Seter i Skåbu, Norge
  • Rejsetype: Pakkerejse med aktivitetsprogram
  • Teknisk arrangør: Nordisk Friluftskompagni
  • Priser:
  • Voksen (fra 16 år) i delt familieværelse med køjesenge og bad/toilet på gangen
    Pluspris 4.950 kr.
    Pris uden abonnement 5.500 kr.
  • Børn 10-15 år
    Pluspris 3.150 kr.
    Pris uden abonnement 3.500 kr.
  • Børn 4-9 år
    Pluspris 2.600 kr.
    Pris uden abonnement 2.900 kr.
  • Børn 0-3 år
    Pluspris 450 kr.
    Pris uden abonnement 500 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. Billet

Beskrivelse

Vinterferie i sneen på fjeldski og snesko i Norge kombineret med indslag som snehulegravning, kælketure og jagt efter dyrespor i sneen – det er noget af indholdet på disse familieture til det vinterklædte nord. Vi har base på en lille meget hyggelig fjeldstue, der har huset gæster siden 1897. I sin egen tidslomme har den fået lov at ligge uforstyrret hen mellem den smukke sø, de høje fjeldsider og tavse graner. Herfra skal vi ud på opdagelse, og vi håber I vil med.

Området omkring Slangen Seter byder både på skove, søer og fjelde, og vi skal rundt og opleve en masse i løbet af ugen. Hver dag arrangeres der aktiviteter, som man kan melde sig på, hvis man har lyst. Nogle dage er der aktiviteter for hele gruppen, mens der andre dage tilbydes aktiviteter for hhv. børn og voksne. Alle ugens ture og aktiviteter er tilbud, og I kan frit melde til og fra de enkelte aktiviteter.

Hvis man har brug for en dag hjemme eller gerne vil på en tur bare med sin egen familie, er man meget velkommen til det. Vores turledere står selvfølgelig klar med råd og lokal erfaring. Nogle aftener tilbyder vi oplæg om fjeldsikkerhed og friluftsfærdigheder i fjeldet.

Tur efter evne og lyst

Vi træder selv vores egne skispor i sneen, så vi går i et roligt tempo, hvor både begyndere og børn kan være med. Først på ugen vil vi have fokus på begynderskiteknik og eventuelt genopfriske gammel viden. Senere på ugen går vi på tur, både på ski og på snesko, ligesom vi skal hygge os og lege i sneen i nærheden af Fjeldstuen. På disse ferieuger har vi fokus på ture uden for løjper og på snesko, men hvis nogen gerne vil løbe ture på langrendsski i løjper, er der opkørte løjper både ved Skåbu og ved Espedalen ganske tæt på Slangen Seter.

Indkvartering

Slangen Seter Fjeldstue scorer højt på charmeskalaen. Særligt spisestuen og pejsestuen byder på norsk bondeidyl, når det er bedst. Værelserne er af enkel standard og indrettet med køjesenge, og der er fælles bade- og toiletfaciliteter. Hvis I foretrækker hygge, stemning og fællesskab fremfor luksus, er Slangen Seter lige stedet.

Som familie indkvarteres I, afhængig af antal familiemedlemmer, på 1 eller 2 familieværelser med køjesenge på første sal af fjeldstuen. Der er toilet på førstesalen, mens der er badefaciliteter og sauna i kælderen. I stueetagen er der en meget hyggelig spisesal samt en rummelig pejsestue, mens der i kælderen er en kælderstue med plads til, at børnene kan folde sig ud. 

Som udgangspunkt medbringer man selv sengetøj og håndklæder, men det kan også lejes ved at kontakte Nordisk Friluftskompagni.

Fælles madlavning

Maden er inkluderet på denne tur, og deltagerne er fælles om at tilberede den. Der bliver købt ind til børnevenlige retter på forhånd, og de voksne deltagere sørger i fællesskab for, at der bliver lavet mad og ryddet af og vasket op efter maden, evt. med hjælp fra de større børn. Og bare rolig, der er en hurtig opvaskemaskine i køkkenet.

Afhængig af deltagerantallet skal man regne med, at hver voksen har køkkentjans ved 2-3 måltider i løbet af turen. Der skal laves morgenmad og aftensmad, da I smører frokostmadpakker ifm. morgenmaden. Maden spiser vi sammen i en meget hyggelig og stemningsfuld spisesal med udsigt til søen og fjeldene bagved.

Hvis nogen i familien har særlige kostbehov (fødevareallergier eller særlige diæter), kan vi have svært ved at imødekomme det i den fælles madlavning. I bedes derfor kontakte os inden booking, så ser vi, om vi kan finde en god løsning til jer. Det er muligt at medbringe egne drikkevarer hjemmefra, som kan nydes til maden eller aftenhyggen.

Fakta

Dette er med i prisen:
- 6 overnatninger i familieværelse med køjesenge og bad/toilet på gangen. 
- Morgenmad, frokostmadpakke inkl. fyldning af termoflasker og middag samt aftenkaffe/te. Deltagerne står i fællesskab for det praktiske ifm. madlavning og oprydning
- Aktivitetsprogram i fem dage

Dette er ikke med i prisen:
- Transport mellem Danmark og destinationen.
- Drikkevarer bortset fra nævnte.
- Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer.
- Leje af ski, snesko, linned mv. Kontakt Nordisk Friluftskompagni på tlf. 4033 0074 for info.

Ankomst: Fra kl. 15 hhv. søndag den 12. feb. og 19. feb. 2023
Afrejse: Senest kl. 10 hhv. lørdag d. 18. feb. og 25. feb. 2023

Ved køb af denne rejse gennem Politiken Plus giver du samtidig tilladelse til, at Nordisk Friluftskompagni må kontakte dig med relevante oplysninger før rejsen, såsom pakkeliste, info om transport og evalueringsskema i forbindelse med rejsen.

Rejsevejledning - Transport fra Danmark til Slangen Seter, Skåbu

Med egen bil hele vejen:
Den absolut nemmeste måde at komme til Slangen Seter på, er i egen bil. Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Slangen Seter. Fra Oslo er der ca. 300 km. Særligt det sidste stykke efter Lillehammer op i gennem Gudbrandsdalen er en oplevelse i sig selv med stejle fjeldsider, der tårner sig op på begge sider af vejen. Ud over udgifter til benzin/diesel, skal der påregnes udgifter til at krydse Øresund eller Skagerrak og til vejafgifter i Norge. Husk at medbringe snekæder for en sikkerheds skyld. 

Med bil og færge:
En nem, bekvem og sjov måde at starte ferien på, er ved at sejle til Norge med bilen ombord og derfra selv køre det sidste stykke til Slangen Seter. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid.

Med kollektiv transport og taxa:
Man kan flyve til Oslo/Gardermoen og tage toget direkte fra lufthavnen til Vinstra Station. Fra Vinstra er der ca. 40 minutter i taxa til Slangen Seter (der er ingen bus det sidste stykke).

Andre kunder har også set

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og rabataftaler et par gange om ugen.
Er du tilmeldt, deltager du automatisk i vores månedlige konkurrencer.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook