Vandreferie i Høvringen, Norge

Tag med på en aktiv ferieuge med vandreture i det dejlige fjeldområde ved Høvringen i den nordlige del af Gudbrandsdalen i Norge.

Pluspris 6.300 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

7.000 kr.
  • Rejseperiode: 4.-11. august 2019
  • Rejseperiode: 15.-22. september 2019
  • Høvringen Høgfjellshotell
  • Teknisk arrangør: Sne & Vand
  • Pris pr. person i delt dobbeltrum m enkeltsenge og eget bad/toilet (1960´er værelse) 
    Pluspris 6.300 kr.
    Pris uden abonnement 7.000 kr.
  • Pris pr. person i enkeltrum med eget bad/toilet (1960´er værelse) 
    Pluspris 7.000 kr.
    Pris uden abonnement 7.800 kr.
  • Billetgebyr 10 kr. pr. Billet

Beskrivelse

Her ved grænsen til nationalparken Rondane er landskabet smukt og varieret, og i løbet af ugen får vi set en masse af det, mens vi samtidig giver os god tid til at holde pauser og lade blikket vandre, måske plukke bær undervejs og i det hele taget bare nyde livet, naturen og selskabet.

Vi bor på hyggelige Høvringen Høgfjellshotell, der ligger i ca. 1000 meters højde lige midt i det smukke fjeldområde. Herfra går vi ture af forskellig længde ud i fjeldet. Området byder både på smalle og ujævne naturstier i kuperet terræn og på fine grusveje i et lidt mindre kuperet terræn. I løbet af ugen går vi både i hyggelige skovområder, over åbne sletter og op på nærliggende toppe, hvorfra vi kan nyde de smukkeste udsigter. Alle ture kan klares i et par gode vandrestøvler evt. suppleret af et par vandrestave, og det kræver ingen særlige forudsætninger eller tidligere erfaring med vandreture at deltage, hvis blot du er i almindelig fysisk form og vant til at bevæge dig i din dagligdag. 

Det ligger ikke på forhånd fast, hvilke dage vi går hvilke ture. Det er vores erfaring, at vi får den bedste tur, når vi kan tage vejret og gruppens dagsform med i betragtning, når vi planlægger næste dags tur. Hver aften samles vi til en kop kaffe eller te og taler om, hvor næste dags planlagte tur går hen. Her er det også muligt at få guidens idéer til andre ture, hvis den planlagte fællestur ikke lige passer til humøret eller benene.

Der arrangeres guidede ture 5 dage i løbet af ugen. Alle ture er tilbud, og der er ingen krav om deltagelse - men det er hyggeligt, hvis du vil med på tur. Da der er indlagt en programfri dag i løbet af ugen, er der også rig mulighed for at tage en dag med tæerne i græsset, en god bog i hånden eller måske en lille tur på egen hånd.

Prisen inkluderer 7 dages ophold med fuld pension, aktivitetsprogram med guidede ture i 5 dage samt godt selskab. Drikkevarer og transport til og fra destinationen er ikke inkluderet. 

4.-11. august - moderat til frisk tempo
I denne uge går vi i et moderat til frisk tempo og prioriterer naturstier og kuperet terræn. Du skal hverken kunne løbe hel- eller halvmaraton for at deltage, men turene er lagt an på, at deltagerne er i normal fysisk form og færdes sikkert i ujævnt og kuperet terræn. Vi forventer, at du kan være på tur i op til 7 timer med pauser undervejs, og at du kan gå dagsture på op til 20 km nogen dage. Andre dage går vi kortere ture.

15-22. september - stille og roligt tempo 
I denne uge går vi i et lidt roligere tempo, og vi prioriterer at gå på grusveje flere dage, mens vi andre dage går på naturstier. Vi går også i denne uge i kuperet terræn, men vi prioriterer at supplere med så flade stræk, som man nu kan finde på fjeldet. Vi er på tur i mellem 4 og 7 timer om dagen og går ture på mellem 8 og 15 km.

Læs mere om rejsen her

Se hele beskrivelsen

Fakta

Dette er med i prisen:

  • 7 nætter i delt dobbeltværelse med eget bad/toilet.
  • Fuld pension: Morgenmad, frokostmadpakke og påfyldning af termoflaske samt 2 retters middag (hovedret og dessert). Første måltid er aftensmad på ankomstdagen, sidste måltid er morgenmad inkl. madpakkesmøring på afrejsedagen.
  • Guidede vandreture i 5 dage
  • Bemærk prisen er inkl. eget bad og toilet på værelset – værdi 500 kr.

Dette er ikke med i prisen:

  • Transport mellem Danmark og destinationen. 
  • Drikkevarer ifm. måltider og ellers 
  • Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer.

4. – 11. august 2019 - Moderat til friskt tempo
15. - 22. september 2019 - Stille og roligt tempo

Teknisk arrangør: Sne & Vand

Ankomst: Fra kl. 15 hhv. søndag 4. august og søndag 15. september 2019
Afrejse: Senest kl. 10 hhv. søndag 11. august og søndag 22. september 2019

Ved køb af denne rejse gennem Politiken Plus giver du samtidig tilladelse til, at Sne og Vand må kontakte dig med relevante oplysninger før rejsen, såsom pakkeliste, info om transport og evalueringsskema i forbindelse med rejsen.

Transport fra Danmark til Høvringen
Med egen bil hele vejen: 
Turen med egen bil er den billigste og mest fleksible måde at komme afsted på. Det tager ca. 10 timer inkl. et par pauser at køre fra København til Høvringen. Fra Oslo er der ca. 300 km. Særligt det sidste stykke efter Lillehammer op i gennem Gudbrandsdalen er en oplevelse i sig selv med stejle fjeldsider, der tårner sig op på begge sider af vejen. Ud over udgifter til benzin/diesel, skal der påregnes udgifter til at krydse Øresund eller Skagerrak samt til vejafgifter i Norge.

Med bil og færge:
En nem og bekvem måde at starte ferien på er ved at sejle til Norge med bilen ombord og derfra selv køre det sidste stykke til Høvringen. Fra Sjælland kan man sejle København-Oslo, og fra Jylland kan man sejle Frederikshavn-Oslo, Hirtshals-Langesund og Hirtshals-Larvik. Husk at bestille plads i god tid.

Med fly og tog:
Den bekvemme løsning er at flyve til Oslo/Gardermoen og tage toget direkte fra lufthavnsterminalen til Otta - togturen tager ca 3 timer. Herfra skal du med taxa op på fjeldet, og denne tur tager ca 25 minutter. Vi hjælper gerne med at koordinere fælles taxatransport, hvis flere vælger denne transportform.

Andre kunder har også set

Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
mød os på facebook