Glæd jer til et besøg i regionen Emilia-Romagna, der er hjemsted for lækkerier som lambruscoen, parmasanosten og den hvide trøffel. Her vil I lære at nyde livet på italiensk manér.
For at få rabat hos Happydays skal du være abonnent og logget ind på Plus og derefter oplyses en rejsekode, der skal bruges på deres hjemmeside - se mere under Fakta.
Første lektion får I allerede, når I checker ind på det lyse og topmoderne Relais Bellaria Hotel & Congressi i idylliske landomgivelser 8 kilometer fra Bolognas centrum. Her kan I glæde jer til skønne 3-retters middage - serveret udendørs, når vejret er til det - i restauranten Del Parco, hvor den italienske passion for gastronomi får lokale traditioner og internationale trends til at danse pardans på tungen. Der hviler en elegant atmosfære over bordene klædt i hvide duge, og opmærksom service er altid dagens ret.
I hotellets have finder I i sommerperioden en lækker solterrasse med egen bar, hvor swimmingpoolens blå vandspejl glitrer under palmer og parasoller - og hvor boblebadene blot venter på selskab. Efter en stund med lukkede øjne og hvilepuls i det svalende vand kan I låne en cykel og tage på opdagelse i det hyggelige nærområde og stemningsfulde Bologna - eller hvad med at pakke tæpper og solcreme og sætte kurs mod Riminis bløde strand?
Bologna er en levende studieby, fuld af livsglæde og kendt for sin store gæstfrihed. Her slentrer I langs de særegne, lange arkader - porticos - med butikker, restauranter og cafeer. De vigtigste bygninger, monumenter og parker ligger i gåafstand fra centrum - start fra de smukke og historiske torve i det velbevarede bycentrum, Piazza del Nettuno (8 km) med Neptun-fontænen eller Piazza Maggiore (8 km) med byens imponerende domkirke, der er blandt verdens største.
Fortsætter I ad Via Zamboni, bliver I ledt forbi det store Universita di Bologna (6 km), som i år 2000 fik tilnavnet 'alma mater studiorum' (studiernes moder) - universitetet fra 1088 er nemlig et af verdens ældste og absolut mest værdsatte. Da det i sin tid blev opført, skabte det et behov for billige boliger til de studerende, og sådan opstod byens karakteristiske, overdækkede fortove: det var billigere at udbygge førstesalen og lade den hvile på søjler end at udvide stueetagen.
Boligsituationen blev måske løst efter billigste alternativ, men Italien er i høj grad et land for elskere af kvalitet, og Bologna er ingen undtagelse. I Gallaria Cavour (7 km) ti minutters gang fra Piazza Maggiore åbner I døren til den helt store mærkevarefest med Armani, Gucci, Magli-sko og la maison Bulgari-juvelerforretninger. Den slags shopping kan hurtigt kræve kræfter - og uden mad og drikke duer det jo ikke; slet ikke i Italien. Pris jer derfor lykkelige for at være i et slaraffenland for madentusiaster og sving forbi Tamburini (6 km), der er den mest berømte delikatesseforretning i Bologna. Her kan I forkæle smagsløgene med et stort og alsidigt udvalg af saltet svinekød, ost, pasta og vin.
Støvlelandet er historie og arkitektur, mad og vin, kunst og shopping - men i den grad også lækre sandstrande. Et af de allermest populære steder at folde den perfekte badedag ud er i Rimini (41 km) og omegn, hvor den salte havluft emmer af siesta. Her er I på kystsiden af Emilia-Romagna og kan nyde de tilbagelænede badebyer med brede, lavvandede strande, hvor de kulørte liggestole står på rad og række. Kort sagt kan I lige så godt sænke skuldrene, fylde glasset og gøre jer klar til at leve la dolce vita!
Opholdet på Relais Bellaria Hotel & Congressi inkluderer:
Bestil ophold
For at få rabat hos Happydays skal du være abonnent og logget ind på Plus og derefter oplyses en rejsekode, der skal bruges på deres hjemmeside.
Tryk på den grønne knap øverst på siden, hvorefter du får adgang til Happydays hjemmeside. Her skal du bruge rejsekoden, der står over den grønne knap. Eller bestil telefonisk hos Happydays på tlf. 70 20 34 48, hvor rejsekoden skal oplyses inden bestilling.
Pluspris | 339 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | 399 kr. |
Pluspris | 169 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | 199 kr. |
Pluspris | 639 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | 749 kr. |
Pluspris | 199 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | 235 kr. |
Pluspris | 339 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | 399 kr. |
Pluspris | 165 kr. |
---|---|
Pris uden abo. | 195 kr. |
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook