Ferieromantik på Schloss Klink

4 dages kør selv-ferie på slotshotel ved Müritzer See i Mecklenburg-Vorpommern, Nordtyskland

Forestil jer en ferie, hvor hverdagen bliver sat helt ud af kraft. Schloss Klink er sådan en lille romantisk tidslomme, hvor I kan nyde udsigten over vandet fra swimmingpoolen, mens I glæder jer til at få serveret en god middag i en af slottets fem restauranter.

Pluspris fra 1.649 kr.

For at få rabat hos Happydays skal du være abonnent og logget ind på Plus og derefter oplyses en rejsekode, der skal bruges på deres hjemmeside - se mere under Fakta.

  • Pluspris pr. person i delt dobbeltværelse fra 1.649 kr.
    Pris uden abonnement fra 1.799 kr. 
    Ekspeditionsgebyr 99 kr.
  • Opholdet inkluderer:
    3 overnatninger med morgenbuffet og 1x4 retters middag/buffet m.m. Se mere under Fakta.
  • Ankomst 2019
    Valgfri ankomst frem til 18.12.2019. 
  • Ankomst 2020
    Valgfri ankomst i perioden 2.1.-25.4.2020.

Beskrivelse

I kan spadsere en tur langs søpromenaden eller sætte jer med en bog og en kold øl i solen foran Orangeriet. Her er først og fremmest dømt ferie, hvor I får serveret alle muligheder for at genvinde energi og livslyst på årets miniferie.

Sanserne bliver forkælet lige fra det øjeblik, I ankommer ad slotsalleen og træder indenfor på det yndige renæssanceslot, der blev bygget i 1898 efter fransk forbillede.

Dengang som nu summer sale og saloner af klassisk stilfuldhed - i dag er her blot tilført alle de moderne luksusfaciliteter: Stor wellnessafdeling med pragtfuldt panorama over vandet og en hel sportspark med aktiviteter - og det hele er omgivet af slotsparkens grønne plæner og gamle træer ved bredden af den store sø Müritz.

Om sommeren kan I bade fra sandstranden neden for slottet, et stenkast herfra ligger den lille lystbådehavn og en oplagt mulighed for sejlture på søen - og på en vandretur begiver I jer direkte ud i et af de mest imponerende naturområder i Nordtyskland.

Schloss Klink ligger midt i det enorme søområde Mecklenburgische Seenplatte og klods op ad Müritz Nationalpark, der med sine 318 km2 har mere end 100 søer.

Områdets historiske betydning kan I for 
eksempel få indblik i ved at besøge den lille middelalderby Röbel (15 km), hvor de oprindelige, gamle bådhuse på anløbsbroerne ved Müritzer See, fortæller historien om søens rolle som vigtig hovedfærdselsåre for den livlige trafik på kanalerne og søerne i området, før bilen blev opfundet.

På en tur ind i Müritz Nationalpark kan I være heldige at se traner, kronhjorte og havørne. Begynd for eksempel turen i det store, flotte informationscenter i Waren centrum (8 km), hvor der desuden er masser af mulighed for byliv med cafeer og shopping.

I det hele taget er en miniferie på Schloss Klink en enestående mulighed for at få et indblik i Mecklenburgs naturskønhed og et område, som indtil Murens fald lå gemt bag Jerntæppet: Mecklenburg-Vorpommerns landskab tæller mere end 2000 glitrende søer og 1700 kilometer kystlinje med brusende bølger langs Østersøen - og her venter eventyret om hjørnet på hver snoet allé med pragtslotte, hansestadsromantik og bindingsværksbyer som perler på en snor.

Se hele beskrivelsen

Fakta

Opholdet på Schloss Klink inkluderer:

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x 4-retters middag/buffet på ankomstdagen
  • Velkomstdrink
  • 1 dags cykelleje (værdi EUR 9,-)
  • Wellnessgavekort (EUR 20,-)
  • 10% greenfeerabat på Golfclub Fleesensee
  • 1 flaske vand pr. værelse

Bestil ophold
For at få rabat hos Happydays skal du være abonnent og logget ind på Plus og derefter oplyses en rejsekode, der skal bruges på deres hjemmeside.

Tryk på den grønne knap øverst på siden, hvorefter du får adgang til Happydays hjemmeside. Her skal du bruge rejsekoden, der står over den grønne knap. Eller bestil telefonisk hos Happydays på tlf. 70 20 34 48, hvor rejsekoden skal oplyses inden bestilling.

Mest populære rejseudstyr


Andre kunder har også set

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Politiken Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på facebook