Togferie langs Rhinen og Mosel til hjertet af Alsace

Drag med Silver Tray ud på en 13-dages togrejse.

Sejl fra by til by ned ad Rhinen forbi vinmarker og middelalderborge. Kom på privat byvandring med en lokal insider til romerske ruiner i Tysklands ældste by og oplev en heldagsudflugt med privatchauffør til nogle af de smukkeste landsbyer i Alsace.

Plusrabat 3.300 kr.
  • Individuel togrejse – afrejse alle dage
  • Arrangør: Silver Tray for Kipling Rejser
  • 13 nætter
  • Firestjernede boutique-hoteller
  • Sejlads fra by til by på Rhinen
  • Togrejser på anden klasse
  • Privat byvandring i Trier
  • Heldags rundtur i Alsace med privatchauffør
  • Forbehold for udsolgte afgange
  • Pluspris 18.700 kr. (per person ved to personer i delt dobbeltværelse)
  • Pris uden abonnement 22.000 kr.

Beskrivelse

Oplev uforglemmelig natur og kultur

Rhindalen mellem Rüdesheim og Koblenz er Europas smukkeste og mest berømte floddal, mens Mosel glider forbi stejle vinmarker med hvidvine i verdensklasse. Du oplever begge disse legendariske tyske floder på tætteste hold: På Rhinen sejler du fra den ene pittoreske by til den næste, og ved Mosel bor du i flodens 2000 år gamle metropol, romerbyen Trier. Din rejser fortsætter til hjertet af Alsace, hvor du ikke bare bor i to af regionens smukkeste byer, men også kommer på privat heldagsudflugt til små landsbyer, der gemmer sig blandt vinmarker og bakker.

Du rejser med højhastighedstog gennem Tyskland, og bor på firestjernede boutique-hoteller. Du rejser på egen hånd, men vores eksperter står altid klar ved telefonen for at hjælpe i tilfælde af forsinkelser eller andre problemer undervejs. 

Dag 1: København – Hamburg
Du kører direkte til Hamburg på fire en halv time fra København. I Hamburg bor du få skridt fra hovedbanegården på det firestjernede boutiquehotel Reichshof, der er en blanding af klassisk elegance og moderne design. På få minutter fra hotellet står du ved Alstersøen, kanalerne og butikkerne i den elegante bymidte, eller det spændende nye byområde ved Elben, hvor symfonibygningen Elbphilhamonie er blevet Hamburgs nye vartegn. Du vil opdage en grøn og livsglad by, der helt ufortjent har stået i Berlins skygge de seneste år. 

Dag 2: Hamburg – Rüdesheim
Om morgenen kører du med ICE-højhastighedstog med spisevogn til Frankfurt, hvor du har god tid til at skifte til et lokaltog til Rüdesheim, en af de mest pittoreske og charmerende små byer langs Rhinen, med smalle gader med finurlige bindingsværkshuse. Du bor midt i den gamle by, få hundrede meters gang fra banegården. Vi kan anbefale, at du tager den lille svævebane op over vinmarkerne, og slentrer ned til byen igen, omgivet af druer og med en betagende flot udsigt over Rhinen.

Dag 3: Rüdesheim – Boppard
Rhindalen mellem Rüdesheim og Koblenz er Europas smukkeste og mest berømte floddal, og hele strækningen er på UNESCOs verdensarvsliste på grund af dens historiske betydning. Du går om bord på din moderne floddamper om formiddagen, og sejler i de kommende par timer forbi vinmarker, utallige borge, og fine små byer. Et af højdepunkterne er den store og dramatiske Lorelei klippe, som er et af Tysklands romantiske vartegn. Snart lægger båden til i Boppard, hvor dit hotel ligger ud til floden og ganske nær molen.  Boppard er den måske mest attraktive af alle de små byer langs Rhinen, ikke mindst fordi jernbanen som et af de eneste steder ikke adskiller byen fra floden. Det er også derfor, at vi her kan indkvartere dig direkte ud til Rhinen i et af byens bedste hoteller. Boppard var tilbage i det 4. århundrede et af Romerrigets vigtigste bebyggelser langs Rhinen, og du kan stadig se de imponerende ruiner af det mægtige romerske fort, der vogtede over byen. Nogle af Rhinens stejleste vinmarker rejser sig over byen.

Dag 5: Boppard-Koblenz
Du bestemmer selv, hvornår du vil sejle det sidste korte stykke til Koblenz, som ligger historisk strategisk lige hvor de to store floder Rhinen og Mosel mødes. Placeringen betyder, at den 2000 år gamle by er begavet med flotte paladser og store borge. Du bor midt i den gamle bydel, få skridt fra hyggelige torve og markedspladser, samt nogle af de ældste kirker i Tyskland. Koblenz har dog også nye attraktioner, ikke mindst en næsten kilometer lang svævebane med panoramaudsigt over begge floder. 

Dag 6: Koblenz-Trier
Om formiddagen kører du med lokaltog – det første stykke tid langs Mosel floden med udsigt til stejle vinmarker og gamle borge, før verdens stejleste vinmarker tvinger toget til at sætte kursen længere væk fra floden. Når du atter ser Mosel igen, er det for at krydse floden og køre direkte ind i Trier, hvor du bor midt i den gamle bydel.

Dag 7: Trier
Trier er en af Tysklands bedst bevarede hemmeligheder. Landets ældste by havde sin storhedstid under Romerriget, og historiens vingesus sender dig igen og igen tilbage til antikken. Trier gemmer nemlig stadig på talrige monumenter fra romertiden. Ikke mindre end ni steder i byer er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste, heriblandt et amfiteater, en mægtig romersk byport, og avancerede termiske bade. Tysklands ældste kirke ligger også her, og den har stadig velbevarede sektioner fra romertiden. Trier er i sig selv et charmerende bekendtskab. Bymidten er overvejende bilfri og myldrer med restauranter og cafeer, og der er rige muligheder for at få smagsprøver på nogle af de fremragende rieslinger, der produceres omkring Trier. 

Dag 8: Trier – Colmar
Du kører med et lille lokaltog til Luxembourg, hvor du skifter til et funklende flot TGV-højhastighedstog, som kører dig direkte til Colmar på i alt blot fire timer. Du bor på et charmerende gammelt hotel med perfekt beliggenhed i den gamle bymidte. 

Dag 9: Colmar
Med sine gamle bindingsværkhuse, kringlede brostensbelagte gader og romantiske kanaler er Colmar som taget ud af et eventyr. Den historiske by ligger samtidig lige i hjertet af Alsace, og derfor inviterer Silver Tray dig i dag på en privat halvdags-rundtur med chauffør til tre af de smukkeste små landsbyer i regionen – to af dem er faktisk kåret som de smukkeste i hele Frankrig – hvor du hvert sted har en time til at udforske byerne på egen hånd. Du bliver hentet og bragt til dit hotel, og hjemme igen har du hele eftermiddagen og aftenen til at indsnuse Colmar. 

Dag 10: Colmar – Strasbourg
Med TGV-tog tager det blot en halv time at komme til Strasbourg, hovedstaden i Alsace, hvor du naturligvis også bor midt i det historiske område.

Dag 11: Strasbourg
I Strasbourg går du rundt i et af Europas største middelalderkvarterer, med kanaler, brostensbelagte stræder og bindingsværkhuse, der ser så spinkle og skæve ud, at du undrer dig over, at de står endnu. Til gengæld ser den smukke sandstens-katedral med rødder tilbage fra 1100-tallet stadig solid ud. Helt frem til 1874 var den verdens højeste bygning, og fra toppen af tårnet kan du se helt til den sorte skov, Schwartzwald på den anden side af tyske grænse. Tyskerne var ikke imponerede over den kringlede middelalderby, da de invaderede og overtog kontrollen med Strasbourg i 1871, og i løbet af deres få år i byen frem til Første Verdenskrig opførte de Neustadt, en arkitektonisk imponerende bydel der buer sig rundt om den franske del af Strasbourg, og et af de første symboler på den selvsikkerhed og nationalisme, som det netop genforenede tyske rige udstrålede. 

Dag 12: Strasbourg – Göttingen
Med først TGV- og derefter ICE-højhastighedstog kommer du mest moderne tænkelige på blot fire timer frem til en af de mest historiske byer i Tyskland. Den gamle universitetsbys middelalder og renæssance bygninger overlevede Anden Verdenskrig bedre end de fleste andre i Tyskland, og du bor derfor i en historisk bydel, der virkelig indbyder til slentreture. Både Bismarck og ikke mindre end 45 Nobelpristagere har læst på byens berømmede universitet, hvis studerende præger byens liv langt mere end de relativt få turister. 

Dag 13: Göttingen – København
Om formiddagen kører du med ICE-tog til Hamburg, hvor du hurtigt skifter til et direkte tog mod København. Hele rejsen hjem tager blot omkring syv timer.

Tag et kig på Silver Trays øvrige togrejser:

Se alle vores rejs-selv ture her.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tak for din tilmelding!

Husk, at du som modtager af vores nyhedsbrev automatisk deltager i vores konkurrencer.

Du er også velkommen til at følge os på Facebook og Instagram.

Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.


POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook