Panorama-togrejse til bygder og gletsjere ved Sognefjorden

Rejs med Silver Tray og oplev Norges to flotteste jernbaner til bygder og gletsjere ved bredden af den mægtige Sognefjord. Her skifter du toget ud med lokalbåde og sejler gennem smalle fjorde og dramatiske landskaber til Bergen.

Kom på en rejse med høj komfort, hvor du sejler på Commodore Class med Oslobåden, bor på firestjernede boutique-hoteller, og flyver hjem fra Bergen.

Plusrabat 3.000 kr.
  • Individuel togrejse – afrejse alle dage 15 august – 15 september.
  • Arrangør: Silver Tray for Kipling Rejser
  • 8 nætter
  • Firestjernede boutique-hoteller
  • Commodore Class på Oslobåden
  • Togrejser på første klasse
  • Sejlads med lokalfærger på Sognefjorden
  • Dagscruise ved Flåm
  • Fly hjem fra Bergen
  • Forbehold for udsolgte afgange
  • Pluspris: 17.000 kr. (per person ved to personer i delt dobbeltværelse)
  • Pris uden abonnement 20.000 kr.

Beskrivelse

Oplev Norges smukke natur

Rejs med Norges to flotteste jernbaner til bygder og gletsjere ved bredden af den mægtige Sognefjord, hvor du skifter toget ud med lokalbåde og sejler gennem smalle fjorde og dramatiske landskaber til Bergen. Du bor i verdensberømte Flåm, der ligger betagende smukt inderst i Aurlandsfjorden. Herfra sejler du til ukendte – men om muligt endnu smukkere – Fjærland, hvor en af Europas største gletsjere møder Norges længste fjord. Her kan du vandre i et landskab, hvor hvide og blå ismasser klamrer sig til stejle bjergsider. Det er en rejse med høj komfort: Du sejler på Commodore Class med Oslobåden, bor på firestjernede boutique-hoteller, og flyver hjem fra Bergen.

Dag 1: København-Oslo

Du rejser til Norge i fineste stil, indkvarteret i en af skibets absolut bedste kahytter, en Commodore de Luxe med dobbeltseng og havudsigt, og inklusive morgenmadsbuffet og adgang til den eksklusive Commodore de Luxe-lounge med gratis drinks og snacks. 

Dag 2: Oslo - Flåm
Bergensbanen er internationalt anerkendt som en af verdens mest spektakulære jernbanestrækninger. Det er en af de højst liggende hovedlinjer i Europa, og du kommer gennem vild og barsk natur når toget krydser et 1200 meter højt plateau, naturparken Hardangervidda. Bergensbanen ville formentlig være berømmet som Norges absolut flotteste – hvis det altså ikke lige var for Flåmbanen. Og den skifter du til i Myrdal! Jernbanen fra Myrdal til Flåm er blot 20 km lang, men oplevelsen er så stor, at Lonely Planet har kaldt det for verdens mest spektakulære jernbanestrækning. Elve skærer sig igennem dybe kløfter, vandfald falder i kaskader ned ad fjeldet, og bondegårde klamrer sig fast til de stejle fjeldsider. Banen falder konstant fra Myrdal til Flåm 800 meter lavere, og du er aldrig i tvivl om, at Flåmbanen er en af de stejleste almindelige jernbaner i verden. 

Dag 2 og 3: Flåm 
Den lille landsby Flåm ligger betagende smukt inderst i Aurlandsfjorden, en forgrening af verdens dybeste og næst længste fjord, den 204 kilometer lange Sognefjord. Byen er omgivet af stejle fjelde, buldrende vandfald og smalle dale, og området er et overflødighedshorn af oplevelser. En af de mest spektakulære er inkluderet i din rejse: Du får lov til at opleve Aurlandsfjorden og Nærøyfjorden fra søsiden, ombord på en specialbygget elektrisk panorama-færge. Nærøyfjorden er verdens smalleste fjord – på ét sted blot 250 meter bred, med fjelde der troner sig højt op fra vandspejlet - og naturligt nok en del af UNESCOs verdensarvsliste. Har du appetit på mere, byder fjeldene på fremragende vandreture højt over fjordene. 

Dag 4: Flåm – Fjærland
Tidlig formiddag stiger du ombord på hurtigbåden, der sejler dig gennem den smalle, smukke Aurlandsfjord ud mod selve den mægtige Sognefjord. Nyd de storslåede panoramaer når du krydser fjorden, indtil du ankommer til lille og charmerende Balestrand, hvor du skifter til en ny lokalbåd. Denne sidste del af bådturen går dybt ind i en sidefjord hvor bjergsiderne er så stejle, at her kun er barsk og jomfruelig natur. I bunden af fjorden kan du nu se den store gletscher, der hviler på toppen af de høje fjelde. Endelig ankommer du til det eneste tilgængelige sted i hele fjorden, idyllisk beliggende Fjærland. Dit hotel ligger tæt ved kajen og lige ud til fjorden.

Dag 4, 5 og 6: Fjærland
Der findes et sted, hvor en af Europas største gletsjere møder Norges længste fjord. Hvide og blå ismasser klamrer sig til stejle bjergsider, og under dem glinser vandet i den dybe, smalle fjord. Netop her finder du Fjærland, en idyllisk lille landsby med en af de smukkeste tænkelige beliggenheder. Helt frem til 1980’erne var landsbyen med 280 indbyggere kun tilgængelig med båd, og det er naturligvis også sådan, at du ankommer. 

Fjærland er både aktiv ferie og afslappet livsnyderi. De rigtig aktive kan vandre fra landsbyen op til gletsjeren og indtage udsigten over isen, fjeldene, fjorden og landsbyen 1000 meter under dem. Et mindre anstrengende gletsjer-besøg er med de to daglige busafgange fra Fjærland, hvor du kommer direkte til kanten af ismasserne. Men landsbyen er også et paradis for lisnydere, der bare vil indtage udsigten over fjorden, bjergene og gletsjeren med et glas vin i hånden. Du bor på kanten af fjorden på byens charmerende hotel, der er konverteret til et sofistikeret boutique-hotel af kvalitetsbevidste ejere. Fjærland er desuden Europas første Book Town, hvor tusindvis af antikvariske bøger har indtaget en halv snes gamle bygninger, lige fra færgens oprindelige ventesal til en nedlagt bank. 

Dag 7: Fjærland - Bergen
Den sidste del af din rejse er også med båd, og denne gang er det gennem hele Sognefjorden og ud til kanten af Atlanterhavet. Først sejler du atter ud til lille Balestrand, hvor du efter et lille stykke ventetid bliver mødt af ekspresbåden mod Bergen. Mægtige vandfald og stejle fjeldsider tårner sig op på begge sider, men efterhånden daler de i højde og drøjde, for til sidst at være forvandlet til klippeskær og smukke stræder det sidste stykke ind mod Bergen. Fremme i byen finder du dit hotel få meter fra kajen.

Dag 7 og 8: Bergen
Charmerende og pittoreske Bergen er Norges næststørste by, men virker langt mindre. Måske fordi byen er omgivet af den storslåede natur, der får nordmændene til at kalde Bergen for ’fjordenes hovedstad’ og ’byen mellem de syv fjelde’. Fra centrum tager det få minutter med tandhjulsbane op på toppen af det laveste fjeld, hvor du kan leje mountainbikes og drage på eventyr, eller du kan hoppe på en kabelbane og svæve op i 600 meters højde til det højeste af fjeldene, hvorfra du har udsigt over byen, havet, øerne, fjeldene og fjorden.

Dag 9: Du flyver hjem fra Bergen

Tag et kig på Silver Trays øvrige togrejser:

Se alle vores rejs-selv ture her.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tak for din tilmelding!

Husk, at du som modtager af vores nyhedsbrev automatisk deltager i vores konkurrencer.

Du er også velkommen til at følge os på Facebook og Instagram.

Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.


POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook