10 dages togrejse med vandring ved Alpernes kronjuvel

Kør med Silver Tray med panoramatog og tandhjulsbane til den lille bjergby Wengen, der ligger ved foden af legendariske Jungfrau og Eiger, og på toppen af en af de mest dramatiske dale i Alperne.

En række af de fineste vandrestier i Schweiz venter på dig. Du rejser med fremragende tog og bor på firestjernede hoteller.

Plusrabat 2.750 kr.
  • Individuel togrejse – afrejse alle dage 15 august – 15 september.
  • Arrangør: Silver Tray for Kipling Rejser
  • 9 nætter
  • Firestjernede boutique-hoteller
  • Togrejser på anden klasse
  • Forbehold for udsolgte afgange
  • Pluspris 15.750 kr. (per person ved to personer i delt dobbeltværelse)
  • Pris uden abonnement 18.500 kr.

Beskrivelse

Oplev Alpernes kronjuveler

Kør med panoramatog og tandhjulsbane til den lille bjergby Wengen, der ligger ved foden af legendariske Jungfrau og Eiger. Lauterbrunnen dalen, som Wengen balancerer på toppen af, er en af Europas naturperler. En smal og dyb dal med mægtige vandfald, lodrette bjergsi­der og nogle af Alpernes mest be­rømte tinder tronende højt over sig. På smalle plateauer på toppen af bjergsiderne gemmer sig små bjerg­byer som Wengen, der kun kan nås med stejle tandhjulsbaner. Udsigten er bjergtagende og mulighederne for vandreture og udflugter utallige.

Rejsen til Schweiz sker let og behageligt med højhastighedstog via en nat i gamle Göttingen, og du bor på nøje udvalgte og perfekt beliggende firestjernede hoteller. I Alpelandet bor du i først i den skønne middelalderby Lucerne, hvor sø og bjerge byder på store naturoplevelser. Herfra kører du med panoramatoget   Luzern – Interlaken Express og videre med stejle tandhjulsbaner til Wengen. Din hjemrejse sker via en nat i spændende og historiske Basel.

Dag 1: København – Göttingen
Med et let og hurtigt togskifte i Hamburg er du fremme i den smukke, gamle universitetsby Göttingen på blot syv timer. Byens middelalder og renæssance bygninger overlevede Anden Verdenskrig bedre end de fleste andre i Tyskland, og du bor derfor i en historisk bydel, der virkelig indbyder til slentreture. Både Bismarck og ikke mindre end 45 Nobelpristagere har læst på byens berømmede universitet, hvis studerende præger byens liv langt mere end de relativt få turister. 

Dag 2 og 3: Göttingen -Lucerne
Du er mindre end syv timer fra Alperne. Om morgenen går du om bord i et ICE-højhastighedstog med kurs direkte mod Schweiz. Undervejs bør du ikke snyde dig selv for en frokost i togets spisevogn – en efterhånden sjælden oplevelse i Europa. I Schweiz skifter du let og hurtigt tog, og er fremme i Lucerne midt på eftermiddagen. Det tager dig kun to minutter at nå frem til dit firestjernede hotel, som er perfekt beliggende ganske tæt på søen og den historiske bydel. Den perfekt bevarede Altstadt med sine stræder og byg­ninger fra middelalderen ligger ud til den store sø, som er omkranset af hvide tinder.

Dag 4: Lucerne – Wengen
I dag begynder togeventyret for alvor. Du stiger om bord på et af Schweiz’ mest berømte panoramatog, Luzern Interlaken Express, der i løbet af to timer bringer dig forbi bjergsøer, vandfald, bjergpas, og udsigt til nogle af alpelandets mest spektakulære scenerier. Fremme i Interlaken fortsætter de vilde oplevelser, for her skifter du til en lille bjergbane, der først bringer dig dybt ind i en af Europas smukkeste og mest dramatiske dale, hvorefter en tandhjulsbane klatrer op til din destination på toppen af en høj, lodret klippevæg. Wengen er en charmerende, traditionel lille bjergby, og du bor på et godt trestjernet hotel midt i byen. 

Dag 4, 5, 6, 7 og 8: Wengen
Lauterbrunnen dalen, som Wengen balancerer på toppen af, er en af Europas naturperler. En smal og dyb dal med mægtige vandfald, lodrette bjergsi­der og nogle af Alpernes mest be­rømte tinder tronende højt over sig. På smalle plateauer på toppen af bjergsiderne gemmer sig små bjerg­byer som Wengen, der kun kan nås med stejle tandhjulsbaner. Udsigten er bjergtagende og mulighederne for vandreture og udflugter utallige. Oplev under alle omstændigheder det kæmpe vandfald, der gemmer sig inde i et bjerg. Gå på stierne lige under Eigers imponerende og frygtede nordvæg. Tag med svævebaner op på toppen af Schilthorn, som James Bond-kendere vil huske som Blofelds skjulested i Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste (det er bare en detalje – det er udsigten tværs over den dybe dal til Jungfrau og Eiger ikke).  

Dag 9: Wengen – Basel
Vel nede ad bjerget stiger du om bord i et intercitytog og er hurtigt fremme i Basel. He bor du på et dejligt hotel ved banegården, og blot en kort gåtur væk fra byens historiske centrum og Rhinen.

Dag 10: Basel – København
Tidligt om morgenen stiger du om bord på et ICE højhastighedstog med spisevogn. Fremme i Hamburg skifter du til et tog til København. Hvis du ønsker en afslappet hjemrejse, kan du mod tillæg udvide rejsen med en overnatning i Hamburg på firestjernede Reichshof.

Tag et kig på Silver Trays øvrige togrejser:

Se alle vores rejs-selv ture her.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Politiken Plus Nyhedsbrev


Tak for din tilmelding!

Husk, at du som modtager af vores nyhedsbrev automatisk deltager i vores konkurrencer.

Du er også velkommen til at følge os på Facebook og Instagram.

Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.


POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook