Total Blender har taget det bedste fra alle Blendtecs blendere og samlet dem i deres Classic-design, med masser af funktioner og hastigheder.
Den har Blendtecs overlegne motor og den medfølgende ”Wildside+” beholder kan rumme 2,6 liter. Herudover, så er blenderen også udstyret med Blendtecs berømte knivsæt.
Alle blenderens knapper er forseglede trykknapper, der er nemme at rengøre og virker, selv hvis du har våde hænder.
Med blenderen får du alle de programmer, du nogensinde får brug for samt pulsefunktion og ti hastigheder. Alt sammen pakket ned i et letforståeligt design. Timeren foran på maskinen tæller ned til det valgte program er slut.
Blendtecs unikke Wildside+kande er kendetegnet ved at den bryder malstrømmene og helt enkelt kaster ingredienserne tilbage mod kniven, så alt der skal blendes faktisk bliver blendet.
Mål og detaljer:
Blenderen måler: 20 x 18 x 38 cm
Kan indeholde: 2,6 liter
Materialer: Motorhus og kande er i plast, mens motor og kniv er stål hele vejen.
- Vinder af BEDST I TEST hos det svenske Forbrugerråd, Råd&Rön.
- Vinder af BEDST I TEST i 2021 og igen i 2022 hos Forbrugerrådet Tænk.
Forbrugermagasinet Tænk kårer Blendtec Total Blender som den bedste blender med hele 15 blendere i feltet.
I 2021 vandt Blendtec i Sverige og deres Forbrugerråd Råd&Rön er enige i, at Total Blender er suveræn til grønne smoothies, til knusning af is og til babymad.
Som noget nyt har Tænk – efter ønske fra deres medlemmer – testet hvor godt frosne frugter og bær bliver blendet til smoothies. Og her består Blendtec med bravour – som den eneste blandt de bedste!
Men Tænk har været endnu grundigere og har også testet om Blendtec kan lave en suppe:
Dét kan den naturligvis, for med dens ”knivsæt”, der måske bedst kan beskrives som to superkraftige hamre, er den i stand til at lave en suppe på 70 grader ved blot at blende for fuld skrue i fem minutter.
Den har et suppeprogram, der kører tre minutter: På dette program kan den lave en lun suppe fra køleskabstemperatur, men sætter man ekstra to minutter af, kan suppen altså blive ”pustevarm”.
Total Blender får som den eneste blender topkarakterer i kategorierne Blenderegenskaber, Brugervenlighed og Maskinens Kvalitet, så vi er virkelig glade for at have denne fantastiske blender i sortimentet!
Kun i kategorien ”Støj” får den en dårlig karakter, men heller ingen af de øvrige blendere klarer sig godt i denne kategori. Og Tænk mener da også selv, at hvis du vil have en god blender, så må du acceptere noget larm.
Om Blendtec:
Blendtec har om nogen været med til at redefinere blenderen som et reelt køkkenredskab, og det har de gjort ved både at styrke motor, beholder og knivsæt.
Men også ved at lave særlige blenderprogrammer på maskinerne og ved at udvikle nye typer specialiserede kander.
Blendtecs knivsæt har faktisk slet ikke et skarpt skær: De har valgt at lade motoren være stærk nok i sig selv til at kunne findele uden hjælp fra en kniv, og dét betyder, at resultaterne af en blending er ens i mange, mange år frem: For når der ikke er en kniv, så holder blenderen meget længere, da der ikke er noget, der kan blive sløvt.