Softshellfrakke i en flot rød farve:
Marianne softshellfrakke kombinerer alle softshellens tekniske egenskaber med et meget elegant og feminint look. Frakken er i en klassisk rød farve med navy foer.
Frakkens snit følger smukt kroppen og går godt nedover ’sædet’, så man lunt og tørt kan sætte sig ned på jorden. Inderst er frakken foret med en blød og let polarfleece, så den, udover at være vindtæt, også giver god varme til både forår, efterår og kølige sommeraftener.
Hætten har ribkant og snøre, så den kan tilpasses ansigt og udsyn efter behov. Derudover kan den sølvfarvede lynlås foran både åbnes nede- og oppefra.
Dette gør også frakken cykelvenlig.
Frakken er designet til dit travle byliv, dine aktive weekender udendørs og til det omskiftelige danske sommervejr – funktionel, uden at gå på kompromis med skønhed og klædelighed.
Bemærk at frakkens sømme ikke kan tapes, på grund af den bløde fleece på indersiden. Det betyder, at der kan trække regn ind i sømmene i meget voldsomt regnvejr, så selvom frakken kan klare en masse regn, er det ikke en decideret regnfrakke.
Frakkens materialer:
Softshell er et lækkert og virkeligt komfortabelt strækmateriale, der kombinerer vindtæthed, vandafvisning og varme i en 3-lags konstruktion bestående af:
- Yderst: Lavet af highcount polyester stretch med en fluorfri vandafvisende behandling.
- I midten: Er frakken vind- og vandafvisende og åndbar.
- Inderst: Er der en blød og varm polar fleece på indersiden.