Ikonisk skammel i ny lancering.
Med et opdateret design vækkes den velkendte skammel fra Friis & Moltke til live. Skamlen er kendt for sit ikoniske, lettere bombastiske formsprog, der bryder med det klassiske, danske design. Her relanceret som FM630.
Skamlen kan med fordel bruges i entréen eller som en ekstra siddeplads, når behovet melder. Skamlens udformning gør den også velegnet som et lille sidebord.
Skammel i genanvendte materialer:
Som med alt andet hos Anno Studio er bæredygtighed tænkt ind i relanceringen af skamlen. Sædet er fremstillet af træ fra restafskær, og strukturerne i træet bevares, hvilket giver træet et mere blødt udtryk. Benene er fremstillet af 92,4% genbrugsstål.
Kontrasten mellem det robuste metal og det bløde træ, giver skamlen et moderne udtryk, der passer ind i de fleste hjem. Skamlen kan stables og nemt flyttes rundt, hvilket giver en indretningsmæssig frihed.
Mål:
- Højde: 44 cm.
- Længde: 35 cm.
- Bredde: 35 cm.
Materialer:
Stellet er lavet af genanvendeligt stål. Sæde og ryg leveres i formspændt egefiner.
Om Anno Studio:
Anno Studio blev grundlagt i 2021 med visionen om at relancere tidligere designklassikere i et bæredygtigt og opdateret design. Idéen udsprang fra et længe næret ønske om at relancere Friis & Moltkes ikoniske Serie 600, som mange forbinder med skoler, institutioner og kantiner.
At forene smukt design og bæredygtighed, er det altoverskyggende fundament for Anno Studio. Bæredygtighed er derfor tænkt ind i alle produktionsled, og der bliver genanvendt rest- og returmaterialer uden at gå på kompromis med kvaliteten. Hvert enkelt materiale er nøje overvejet med fokus på cirkulær økonomi, og der bliver anvendt FSC-certificeret træ og restafskær, når det er muligt. Alle stålkomponenter består af genbrugsstål, og skadelige indholdsstoffer i lakeringen er elimineret. Med fokus på FN’s mål om at reducere den samlede CO2 udledning, foregår hele Anno Studios produktion i Danmark i samarbejde med bæredygtige producenter.
“Bæredygtighed og cirkulær økonomi bør være det grundlæggende fundament i al produktion i dag. Hos Anno Studio er vi stolte af, hvor langt vi allerede er nået, og vi glæder os til at udfordre den bæredygtige tankegang yderligere”, siger Klaus Jorlet, Partner og grundlægger af Anno Studio.