Den 5-6 kilo tunge torsk, som var på forsiden af PS en søndag i februar 2007 - som illustration til en artikel om polske pirattorsk, det vil sige ulovligt fiskede fisk, der endte på danske middagsborde.
Billedet er taget med et makroobjektiv, som gør, at man kan gå ualmindelig tæt på motivet - og det var fotografen Jacob Ehrbahn vitterlig. Få centimeter faktisk. Opgaven lød på, at 'gennemfotografere fisken', men det var dens spil i øjet, der fangede ham.
Jacob Ehrbahn har været fotograf på Politiken siden 2003.
Printet på Hahnemühle FineArt Pearl kvalitetspapir, 285 g, som har ekstremt høj lysægthed, og som opfylder museer og galleriers krav til kvalitet og holdbarhed.
Fotografiet trykkes i et begrænset antal på kun 20 stk. og leveres med nummereret certifikat underskrevet af Politikens fotochef Thomas Borberg.
Fotoprintet er trykt i 2013 i denne størrelse, og denne serie på 20 er den første.
Politiken forbeholder sig ret til i fremtiden at anvende fotografiet i andre sammenhænge, f.eks. redaktionelt, til markedsføring og på udstillinger samt til at printe fotografiet i serier efter 2013 med henblik på salg, hvis det bliver aktuelt.