Den store nytårskasse, 12 flasker vin

Valuewine

Denne kasse er lavet som et godt bud på særligt udvalgte vine til din nytårsaften. Kassen indeholder 12 flasker.

Pluspris 1.610 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

1.898 kr.
  • Fri fragt
  • 49 kr. i fragt pr. ordre. Fri fragt ved køb for min. 899 kr.
  • Leveringstid: {{deliveryText}}
  • {{inventoryDescriptionText}}

Beskrivelse

Den store nytårskasse

Denne kasse er lavet som et godt bud på særligt udvalgte vine til nytårsaften.

Vi har sammensat en kasse, som tager udgangspunkt i de traditionelle retter, som langt de fleste nyder på den store aften.

Først en flaske rigtig god tør cava til nytårstalen, som også passer fint til en lille ”hapser” til talen. 

Vi starter med 2 forskellige hvidvine, først en relativt let, som både er velegnet til aperitif og til en let ret. Derefter 2 flasker kraftigere hvidvin, med lidt fadlagring, som passer rigtigt godt til et lækkert stykke fisk, gerne laks. 

Derefter 2 forskellige rødvine, først 2 flasker shiraz fra Sydafrika, lækker blød og rund. Derefter 2 flasker rødvin fra Rioja, som er et godt eksempel på ”det nye Rioja”, som byder på masser af frugt, og en anelse fint integreret fad. Den er kraftig nok til en rød bøf, men også blød nok til at kunne ledsage et godt stykke vildt. 

Til slut 2 forskellige ”portvinstyper” fra Sydafrika, først en ruby style, som en god ”LBV”, og derefter en ”Cape Tawny type”, som er super til en dessert med chokolade. 

Til sidst er der er dejlig mousserende kvalitetshvidvin fra Rias Baixas, frisk og læskende.    

Vinkassen består af 12 flasker:

  • 1 fl. Primus Cava
  • 2 fl. Neno
  • 2 fl. Veigadares
  • 2 fl. Heron Ridge The Flight Shiraz/Petit Verdot
  • 2 fl. Senorio De Cuzcorrita
  • 1 fl. De Krans Cape vintage 2018 ”portvinstype”
  • 1 fl. De krans Cape Tawny Limited “portvinstype”
  • 1 fl. Danza Sparkling mousserende hvidvin

Vina Somoza Neno 2019

Neno er lavet på 100% Godello fra en del forskellige marker, med ganske forskellige forhold, højder og jordbunde. Det er husets "entry-level" på hvide vine, en ungdommelig vin, frisk med masser af frugt. En meget typisk repræsentant for Valdeorras området.

Vinen ligger på rustfri ståltanke, og større og mindre franske fade. Den ligger 8 måneder "sur-lie" ved "batonnage", altså jævnlig omrøring af gæren.  

Vinen er kendetegnet ved grønne æbler og pærer, i såvel næsen som smagen. Fyldig og velafbalanceret, flot fylde og balance med balsamiske og citrus noter. Med fin fedme i munden og en lidt salt afslutning.


Heron Ridge The Flight 2017

Heron Ridge er et lille familieprojekt, som lavede vin første gang i 2001. Huset ligger i den sydligste del af Stellenbosch med direkte udsigt til False Bay, hvorfra der kommer kølige vinde ind over markerne.

Heron Ridge The Flight 2017 er lavet på 95% shiraz og 5% Petit verdot. Vinen ligger 12 mdr. på franske fade. Er drikkeklar nu, og vil holde sig mindst de næste 5 år.

Solbær og hindbær i næsen, som går igen i smagen, med et hint af hvid peber.

En vin som virkelig bringer mundvandet frem, og en lang blød eftersmag.


De Krans Cape Vintage 2018

De Krans vintage 2018 er lavet på de traditionelle portugisiske druer, Touriga Nacional, Tinta Barocca, Tinta Roriz, Tinta Amarelle og Souzao. Druerne håndhøstes i sidste halvdel af februar. Gæringen starter spontant. Derefter presses druerne, saften tages fra og gæringen stoppes ved at tilsætte alkohol.

Derefter lagres vinen 12 måneder på cement tank, og derefter modner den yderligere 10 måneder på 300 liter fade, som er 30 til 40 år gamle. Farven er dyb lilla, næsten blækmørk. Duften er violer, røde bær, vanilie og mørk chokolade.

Smagen er fyldig, med masser af røde bær, tørrede svesker, kakao og krydderi. Modne tanniner og en fin syre giver en flot balanceret vin med en lang eftersmag. Også meget fin til et glas i "utide".


Primus (Cava)

Frisk ung cava lavet på: 33% Macabeu, 34% Xarel·lo og 33% Parellada.

Lagrer altid mindst 15 måneder, men enkelte år, op til 24 måneder. Druerne førstegærer seperat, derefter blandes druerne, og andengæring sker i flasken, helt traditionelt "sur lie".

Meget lys gul farve med lidt grønne toner. Frisk og behagelig næse, med intens frugt (grønne æbler, pærer og abrikos). Smagen frisk og tør, med en fin syre, slutter i en frisk og elegant eftersmag.


Adegas Galages Veigadares 2018

Veigadares er lavet  på 85% Albariño, 10% Treixadura, og 5% Loureira. Produktionen startede i 1995, som en af de første Albarino vine med fadlagring på egefade.

Druerne kommer fra marken "Pazo de Almuiña", som hører under D.O. Rías Baixas. Vinen ligger 6 måneder på franske og amerikanske fade.

Velegnet til fisk og skaldyr, flerkræ og milde oste.


Senorio de Cuzcurrita 2016

Senorio de Cuzcurrita 2016 er lavet på 100% Tempranillo. Vinen kommer fra mere end 30 år gamle marker.

Vinen har lagret 12 måneder på nye, en gang brugte, og to gange tidligere brugte franske fade. Derefter har vinen ligget 5 måneder på en 20.000 liter cement tank.

Flot mørk kirsebær farve. Intens næse med mørke bær, samt krydrede og balsamiske aromaer. I munden sorte blommer og solbær, igen de balsamatiske toner, og lidt cedertræ og lakrids.

Bløde tanniner, meget kompleks og velafbalanceret, med en lang fin eftersmag.


De Krans Cape Tawny Limited

De Krans Tawny er lavet på de traditionelle portugisiske druer, Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinta Barocca og Tinta Amarella. 

Druerne høstes i sidste halvdel af februar. Efter presning starter gæringen spontant, og stoppes igen ved at tilsætte alkohol. Derefter lagres vinen på 225 liter fade. Den endelige vin blandes af forskellige årgange mellem 5 og 15 år gamle. 

Farven er flot orange, næsten safir. Duften er appelsinskal, karamel og nødder. Smagen er elegante modne toner af karamel, toffee og ristede nødder.


Adegas Galagas Danza Sparkling Albariño

Mousserende vin på 100% Albarino fra Rias Baixas. Lavet på champagnemetoden, med grundig udvælgelse af druer ved høst, for at opnå den rette balance mellem syre og alkohol.

Andengæring på flasken, og ligger herefter 21 måneder "Sur-Lie" indtil degorgering. Denne lange flaskegæring giver stor kompelksitet, og mange fine bobler i vinen.

Flot strågul farve, med lidt grønne reflektioner, og meget fine bobler. I næsen citrufrugt og appelsinskal, karamel og let toastede aromaer.

Smagen er frisk og livlig, med fint integrerede bobler. Slutter med lidt sødme.

Andre kunder har også set


Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og rabataftaler et par gange om ugen.
Er du tilmeldt, deltager du automatisk i vores månedlige konkurrencer.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook