Rioja Artuke kassen, 12 flasker

Valuewine

Så har vi endelig fået friske forsyninger fra vinhuset i Rioja: Artuke. Huset er på få år blevet så populært, at vinene slet ikke dækker efterspørgslen, derfor har en del af vinene været udsolgt i nogle måneder, men nu er vinene kommet på lager igen, og vi iler derfor med at relancere Artuke kassen.

Pluspris 1.783 kr.
Pris uden abonnement

For at handle til Pluspris skal du have et abonnement på Politiken

2.098 kr.
  • Fri fragt på denne vare
  • 49 kr. i fragt. Fri fragt ved køb for 899 kr.
  • Leveringstid: {{deliveryText}}
  • {{inventoryDescriptionText}}
  • {{shopInventoryDescriptionText}}

Beskrivelse

Vinhuset Artuke er en af frontløberne i de nye tider i Rioja. Brødrene Arturo og Kike (som slås sammen til navnet Artuke) styrer kældrene, markerne, salget osv. efter at de for nogle år siden overtog den vingård, deres far Roberto Miguel Blanco havde startet. Artuke ejer 16 hektar vinmarker, hvor de fleste ligger i Rioja Alavesa ved byen Banos de Ebro. Alle druerne i Artukes vine kommer fra deres egne marker. De fleste af markerne er 30 år gamle, men enkelte er op til 100 år.

Vinkassen fra Artuke består af 6 forskellige vine, heriblandt 4 topenkeltmarksvine:
6 flasker Artuke Joven
2 flasker Pies Negros
1 flasker Finca de los Locos
1 flaske Paso Las Manas
1 flaske La Escolladero (tidligere under navnet K4)
1 flaske La Condenada

Rioja har i mange år rangeret meget lavt på danskernes liste over spanske kvalitetsvine. Efter 70’er og 80’ernes enorme popularitet, hvor danskerne var det mest Rioja-drikkende land i verden, kom den store nedtur i 90’erne der har varet op til i dag: Rioja-vinene fik alt for meget fadlagring, hvilket gav tunge, egetræssmagende vine, der ikke på nogen måde ramte det nye årtusinds ønske om fyldige men frugtige vine. Rioja sov, mens områder som Ribera del Duero, Toro og Priorat blev danskernes nye spanske favoritter.

Omstillingen begyndte for 6-8 år siden – båret af en erkendelse af, at noget drastisk måtte gøres. Nye producenter kom frem, ny teknologi blev indkøbt, nye vinmagere bragt ind, og inspirationsrejser foretaget til andre områder og lande. De nye tider er nu slået igennem i vinene for alvor, og Rioja er nu fuldt fortjent tilbage på toppen af vinanmeldernes hitlister.

Magasinet Gastro har smagt vinene, og skriver denne kommentar til huset: "det her er hverken postmoderne eller oldschool Rioja - det er Artukes Rioja. Hold øje med dem!". 

Artuke Joven
Artukes entry-vin fra marker fra området omkring hjembyen Banos de Ebro. Her står der stokke helt tilbage fra 1902 og så i alle aldre frem til 2005 - i kalk og ler jord i 450 – 500 meters højde. De 95% Tempranillo og 5% Viura fermenteres med stilk osv. Herefter ligger vinen 5 måneder på cementtank.

Flot, saftig ”begyndervin” med god syrebalance. Man får en klar fornemmelse af, hvorfor Artuke er steget til vejrs i Spanien på rekordtid. Modernist-Rioja til en god pris!Vinen har i tidligere årgange fået 89 point af Robert Parker som skriver "awesome value".

Pies Negros
Pies Negros er Artukes startvin (bortset fra deres unge Joven vin) – og det er meget få huse, der har sådant et begynderniveau – med op til 90 point hos Parker for tidligere årgange. Pies Negros er som de klassiske Rioja-vine lavet på Tempranillo-druen (90%) og med en sjat af den lokale Graciano-drue, der giver krydderi til vinen. Masser af peber og moden frugt vælder op af glasset. Vinen er i balance og klar til at drikke ved god iltning, men den vil udvikle sig yderligere nogle år på flasken. 

Markerne ligger i 530-600 meters højde. Alle druer er høstet i hånden og derefter håndsorteret ved ankomst til vineriet. Vinen har fået 15 måneder på fad, men på store 500 og 3500 liters fade. 

Finca de los Locos 
Finca de los Locos 2016 er Artukes første enkeltmarksvin lavet på 80% Tempranillo og 20% Graciano fra marker i 520-530 meters højde plantet i 1981. Kraftig, fyldig vin, som man næsten kan tygge, med en lang eftersmag. Vinen har lagret 15 måneder på store, gamle 500 og 3.500 liters fade. Fadet anes, men er meget flot integreret i vinen allerede nu. Masser af frugt! 

Alle druer er høstes og sorteres i hånden. Vinen kan med fordel gemmes et par år, hvor den vil udvikle sig endnu mere. Skal den drikkes allerede nu, skal den dekanteres minimum 2 timer inden brug. Vinen er produceret efter økologiske principper, men er ikke certificeret. Penin har endnu ikke rated årgangen, men tidligere årgange har fået op til 94 point.

Pasos Las Manas 
Paso Las Manas er Artukes nyeste enkeltmarksvin lavet på 100% Tempranillo.
Vinen kommer fra marken "El Chorro", som liger i 680-700 meters højde. Den er plantet i 1999 og 2013. 
Vinen har lagret 15 måneder på store, gamle 500 og 3.500 liters fade.

Masser af mørke bær i næsen, såvel som i smagen. masser af frugt, som er i flot balance med fadet, som i baggrunden bidrager med et let cederpræg.

Alle druer er høstet og sorteret i hånden. Vinen er produceret efter økologiske principper, men er ikke certificeret. Vinen er endnu ikke rated af hverken Penin eller Parker, men mon ikke den lander ligeså højt som deres øvrige vine.

"Las Manas" er en festdag afholdt d. 7. december, hvor man afbrænder lavendel for at uddrive onde ånder i landsbyen Samaniego. 

La Escolladero (tidligere K4)
Artukes anbolutte topvin/enkeltmarksvin (sammen med La Condenada). Vinen laves i kun 1000 eksemplarer og er lavet på 90% Tempranillo og 10% Graciano. Flot mørk vin fra en enkeltmark i 540 meters højde, som er plantet i 1992. Vinen ligger 14 måneder på 600 liters franske fade. Vinen får 94 point af Penin i tidligere årgange – denne vin er endnu ikke rated.

Vinen laves efter økologiske principper, men er ikke certificeret. Fyldig, kraftig og lækker og helt på toppen af Riojo og Spanien i dag. Vinen bør gemmes i nogle år for at nå yderligere kvalitetshøjder. Vi har kun fået 48 flasker af denne vin til Danmark, så kassen kommer ikke til at holde så længe.   

La Condenada 
Artukes anden topenkeltmarksvin, La Condenada - dvs. "den fordømte". En ældgammel mark plantet i 540 meters højde i 1920 i bjergene over Banos de Ebro, hvor vingården ligger. Forsømt, glemt og klar til nedlukning indtil Artuke overtog marken.

Men brødrene så potentialet og købte den lille parcel, og alle troede, at de var vanvittige.  De fik ryddet marken op, og i maj 2015 lancerede de så den nye vin. Ekstremt begrænset produktion, ældgamle stokke - fyldig men rund og mild. Flot Rioja som i de gamle dage før egetræet ødelagde balancen.

Vinen produceres efter økologiske principper, men er ikke certificeret. Marken er hovedsageligt plantet med Tempranillo, men også med 15-20% andre druer (Graciano, Garnacha og Palomino Fino), og alle druerne høstes og fermenteres sammen.

Vinen har ligget på 600 liters fade i 14 måneder, hvilket giver en mere elegant vin med mindre træ, og mere frugt. Vinen bliver stadig sværere at få fat i, og i denne årgang har vi fået 48 flasker af, så kassen kommer ikke til at holde længe. Penin har givet op til 96 point til tidligere årgange - 2016 er endnu ikke anmeldt.

Denne kasse indeholder det absolut højeste niveau som Rioja og Spanien som helhed kan præstere – og prøv så at sammenligne.

 

Se hele beskrivelsen

Firmaet bag

Valuewine importerer gode og spændende vine fra mindre vinproducenter under mottoet "Små leverandører - store vine".

Læs mere om firmaet

Det her bør du også lige se ...


Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og partnerskaber leveret et par gange om ugen.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Samtidig afgives permission til at Politiken lejlighedsvis må kontakte dig. Læs mere.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

Plus Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding!
Hvis ikke du har et Medielogin, har vi oprettet ét til dig og samtidig sendt dig en email.

Politiken Plus
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
tlf. 70 15 85 15

email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76