Cykelposen er lavet af danske Bikezacs. Deres mission er, at lave cykelposer som er nemme, sikre og miljø rigtige at bruge. Cykelposerne gør transporten af varer og indkøb sikker, da posen let kan klikkes af og på bagagebæreren. Posen er nemlig udstyret med en smart plastikskinne i siden, som gør, at den ikke ryger ind i cykelhjulet.
Cykelpose i grå filt med fine detaljer:
Denne Bikezac Cykelpose er lavet af gråt premium filt, og er derfor meget holdbar. Posen kan bære helt op til 15 kg. Bikezac’en kan lukkes til med den elastiske lukkefunktion, og de bløde filthanke er lange nok til, at den på praktisk vis kan bæres over skulderen, når den ikke er placeret på cyklen.
En Bikezac kan både bruges til at transportere varer med, den kan bruges på cykelferien eller til fitnesstøjet. Men den kan også bruges indenfor i hjemmet til opbevaring af lys, tæpper eller aviser og magasiner. Mulighederne er mange.
Posen måler: 40 x 45 x 18 cm
Cykelposen er lavet i materialerne:
- Premium filt
- Silkeprint Bikezac logo
- Elastik lukkesystem
- Bløde filthanke
- Bæreevne 15 kg
Om brandet Bikezac:
Bikezac er et dansk firma, som blev grundlagt i 2014, og som i dag har stor succes og sælger deres forskellige cykelposer til mange lande i Europa.
I foråret 2018 var de med i Løvens Hule på DR1, hvor de blev mødt med begejstring - og gik hjem med en investering fra Birgit Aaby.