Dette strikkede halstørklæde med refleksvirkning er et af de første produkter fra den danske designduo eyeme. Produkterne bidrager til langt større synlighed og dermed sikkerhed for de bløde trafikanter, og er samtidigt et smukt og funktionelt tilbehør til garderoben.
Synlighed og dermed øget sikkerhed ved brug af reflekser er veldokumenteret og der er taget en del initiativer herhjemme for at få de bløde trafikanter til at bruge reflekser. Men det viser sig at være svært at få specielt unge og voksne til at bære traditionelle reflekser.
Eyeme udvikler design, der har samme effekt som eksisterende refleksprodukter, men som derudover altid fremstår som et stykke attraktivt og funktionelt tilbehør til garderoben. Med deres produkter vil eyeme bidrage til at skabe sikkerhed for de fodgængere og cyklister, for hvem tøjstil betyder meget, og som ikke bruger refleksbrikker eller -veste.
I udviklingen af designet prioriteres æstetik, kvalitet, funktionalitet og vedligeholdelse.
- 35 cm bred, 175 cm lang
- koksgrå med lysegrå/refleks striber
Materialer:
- Cashwool garn produceret i Italien af den fineste Merinould
- Refleksgarn bestående af tyndt polyester bånd med refleksvirkning
- Vask i hånden. Tørres fladt. Ingen strygning.
- Pas godt på denne fine strik.
Om firmaet
Eyeme er et samarbejde mellem ide- og konceptudvikler Dorrit Elmquist og tekstildesigner Bodil Jerichau.
Eyeme udvikler tekstile produkter, hvor refleksgarn indgår som en del af designet. Produkterne henvender sig i stil og funktionalitet både til kvinder, mænd og børn.
Virksomheden tager udgangspunkt i almindelig adfærd og anerkender at sikkerhedsgrebet skal være let tilgængeligt og modepræget, så det bliver en del af garderoben. Specielt til de unge, må produktet gerne være et 'statement' som signalerer smart livsstil.
Produkterne kan være strikkede, vævede eller broderede med refleksgarn og har et modepræget udtryk, som i dagslys er en del af ens garderobe og stil, men som i mørke har en yderligere funktion som refleks og dermed gør trafikanten synlig.