Smykkeserien Please Recycle er skabt til at minde dig om værdien af de ting du bruger. Det er smykker med kant i designet, hvor form og budskab spiller sammen og signalerer bevidsthed og indsigt.
Ringen Please Recycle Slim er en spinkel ring med let asymmetrisk form og kontrast mellem glatte facetter og facetter med håndlavet struktur. Som blikfang ses symbolet for genanvendelse. En fin detalje, der minder dig om de ting, du bruger i din hverdag og samtidig fortæller dine omgivelser, at du er bevidst om dit forbrug af naturens ressourcer.
Smykkeserie i genanvendt sølv.
Smykkeserien Please Recycle er skabt i certificeret, genanvendt sølv fra europæiske ædelmetalleverandører. Råmaterialet kommer fra elektronik, dentalindustrien og ved indsamling af overskydende materiale fra smykkeproduktion. Ved at begrænse brugen af nyt materiale spares naturen for ressourcekrævende udvinding og for opbygning af store mængder affald fra mineproduktion. Renheden af det sølv der er brugt til dit smykke, er lige så høj som i traditionelt udvundet sølv, blot er processen bedre for miljøet. Og dermed også for dig.
Alle Please Recycles smykker designes, udvikles og håndlaves af guldsmed Caroline Wegener fra værkstedet på Vesterbro i København. Ressourceforbruget på transport er derfor minimalt, og smykkerne leveres i FSC-certificeret emballage.
Størrelser:
- Ringene findes i 3 forskellige modeller, SLIM, STRONG og SOFT. På billederne kan man se de andre størrelser i forhold til hinanden.
- Alle modeller findes i størrelserne fra 54-60.
- Denne model: PLEASE RECYCLE SLIM er 4 mm bred.
Materialer: Ringen er produceret af certificeret, genanvendt sølv fra europæiske ædelmetalleverandører.