Håndstrikkede sutsko i 100% økologisk uld.
Disse sutsko er håndstrikket med 100% økologisk uld, hvilket betyder at der stadig findes lanolin i strikket. Lanolin er fårets egen kropsolie og matcher vores kropsolie (keratin som er et protein). Så ikke nok med at sutskoene giver dig varme, så tilføjer sutskoene også naturlig olie til dine fødder.
Aleksa sutskoen er de mest solgte sutsko fra Monte Home og lavet til de hurtige stunder, hvor dine fødder bare skal have varme med det samme. De er super nemme at tage på og så er sålen skridsikker til de glatte trapper og gulve derhjemme. Disse sutsko er især en god gave til bedsteforældrene. Udover at de er skridsikre, så er uld også godt for blodomløbet i fødderne og benene. Sutskoene kan strække sig 2-3 cm. og vil forme sig efter dine fødder efter få timer med dem på.
Vælg mellem størrelserne (inkl. sål):
- Str. 35-37
- Str. 38-40
- Str. 41-43
Materialer og vask:
100% økologisk uld. Sutskoene kan vaskes ved 30 grader eller på et mildt uldprogram. Efter vask, skal man trække lidt i strikket og LÆGGE det til at tørre på fx tøjstativet. Hvis man hænger den til at tørre kan den forlænge sig selv. Det anbefales derfor, at du kun vasker uld 1-2 gange om året, da uld som sagt er et selvrensende stof. Så hæng det blot udenfor i 24 timer, så er det lækkert og friskt igen.
Om Monte Home:
Af indehaveren Zana Labovic:
"Jeg har med Montenegrinsk blod i årene, altid følt mig tiltrukket af Montenegro vilde natur og rene luft. Hver sommer har jeg set hvordan mad tilberedes med grøntsager direkte fra mormors køkkenhave, og hvordan tøj og møbler udvikles med hænderne.
Ideen om at kreere en forretning med produkter fra Montenegro var der længe, men det var først efter endt uddannelse i Supply Chain Management fra CBS at jeg tog springet og begyndte at indkøbe uldprodukter – startende med de klassiske Aleksa sutsko.
Der er pt 150 kvinder, som er med i netværket og som strikker til vores produktion. De strikker i egne hjem, og typisk med uld fra egne får, og derfor kan fx de grå toner fra ulden variere fra sutsko til sutsko. Det er blot en del af charmen, når et produkt er så naturligt som vores!"