Den store jule - og nytårskasse, 12 flasker

Valuewine

Denne kasse er et rigtigt godt bud på vine, der passer særlig godt til juleaften og nytårsaften. Indeholder 12 flasker.

Pluspris 1.698 kr.
Pris uden abonnement

For at købe til Pluspris skal du være Politiken-abonnent

1.998 kr.
  • Fri fragt
  • 49 kr. i fragt pr. ordre. Fri fragt ved køb for min. 899 kr.
  • Leveringstid: {{deliveryText}}
  • {{inventoryDescriptionText}}

Beskrivelse

Den store jule - og nytårskasse

Vi har sammensat en kasse med vine, som tager udgangspunkt i de traditionelle middage, som langt de fleste af os nyder på de 2 store aftener.

Vine til juleaften:
Vi starter med 2 flasker god, ikke for kraftig, hvidvin som både er velegnet til aperitif og til en lille fiskeret, f. eks. laks.

Derefter 2 flasker rødvin fra Campo de Borja, som er et godt eksempel på det nye Spanien. Masser af frugt og en anelse fint integreret fad, som passer supergodt til den danske julemad - både til det kraftig kød og det sødelige tilbehør.

Til slut en flaske Cape Vintage ”portvinstype” fra Sydafrika, som er rigtig god til risalamanden.

Vine til nytårsaften:
Først en flaske rigtig god tør cava som er fin alene men også matcher en lille ”haps” til nytårstalen.

Derefter 2 flasker god hvidvin fra Valdeorras området i Spanien med lidt fylde, som passer godt til et lækkert stykke fisk.

Til hovedretten 2 flasker god spansk rødvin fra Ribera del Duero. Den er kraftig nok til et rødt stykke kød, men også blød og rund nok til at kunne ledsage et godt stykke vildt.

Til desserten en Cape Vintage ”portvintype” fra Sydafrika, som matcher en dessert med chokolade. En af de bedst bedømte ”porttyper” fra Sydafrika.

Til sidst en dejlig mousserende hvidvin fra Rias Baixas, frisk og læskende.   

God fornøjelse!


Vinkassen består af 12 flasker:

  • 2 fl. De Krans Chardonnay wild ferment unwooded
  • 2 fl. Grunon
  • 1 fl. Cape vintage
  • 1 fl. Jazz Nature
  • 2 fl. Neno
  • 2 fl. Alegra Ribera del Duero, Crinza
  • 1 fl. Cape vintage reserve
  • 1 fl. Danza Sparkling Albariño

Læs mere om de 8 forskellige vine nedenfor. 


De Krans Wild Ferment Unwooded Chardonnay

100% Chardonnay fra Calitzdorp i Sydafrika.

Stokkene står på bredden af Gamke floden i leret jord, og yder kun ganske lave udbytter. Der høstes i slutningen af januar, og meget tidligt om morgenen for at undgå den voldsomme varme.

Druerne knuses, og skindet skilles fra saften med det samme. Der tilsættes ikke kunstig gær, og når gæring er slut ligger vinen "sur-lie" (med gærrester) i 6 måneder.

Farven er flot lysegul. Duften er elegant med masser af lime, grapefrugt og mineralitet. Smagen er også flot afrundet, med lime og grape, med en kompleks eftersmag og en flot balanceret syre.


Locos Por El Vino Grunon

Grunon kommer fra Campo de Borja nordøst for Madrid og syd for Rioja.

Vinen er lavet af den australske ”100 point mand”, Chris Ringland, som en udløber af Alto Moncayo projektet.

Den er lavet på 50% garnacha og 50% Shiraz. Druerne høstes og vinificeres separat.

Intens lilla/rød farve. Masser af duft med mørke bær, lakrids, og krydderi.

Smagen er kraftig, med bløde tanniner, nærmest cremet fornemmelse, og en lang silkeblød eftersmag.


De Krans Cape Vintage

De Krans vintage 2018 er lavet på de traditionelle portugisiske druer, Touriga Nacional, Tinta Barocca, Tinta Roriz, Tinta Amarelle og Souzao. Druerne håndhøstes i sidste halvdel af februar. Gæringen starter spontant. Derefter presses druerne, saften tages fra og gæringen stoppes ved at tilsætte alkohol.

Derefter lagres vinen 12 måneder på cement tank, og derefter modner den yderligere 10 måneder på 300 liter fade, som er 30 til 40 år gamle. Farven er dyb lilla, næsten blækmørk. Duften er violer, røde bær, vanilie og mørk chokolade.

Smagen er fyldig, med masser af røde bær, tørrede svesker, kakao og krydderi. Modne tanniner og en fin syre giver en flot balanceret vin med en lang eftersmag. Også meget fin til et glas i "utide".


Castell Sant Antoni, Jazz Nature Cava

Cava i en frisk og ligetil stil lavet på: 40% Macabeu, 50% Xarel·lo og 10% Parellada. Lagrer 24 måneder. Druerne førstegærer seperat, derefter blandes druerne, og andengæring sker i flasken, helt traditionelt "sur lie". Lys gul farve med lidt grønne toner. Frisk og behagelig næse, med intens frugt (grønne æbler, fersken og abrikos) samt lidt gær. Smagen frisk og tør, med en fin syre, slutter i en frisk eftersmag.


Vina Somoza Neno

Neno er lavet på 100% Godello fra en del forskellige marker, med ganske forskellige forhold, højder og jordbunde. Det er husets "entry-level" på hvide vine, en ungdommelig vin, frisk med masser af frugt. En meget typisk repræsentant for Valdeorras området. Vinen ligger på rustfri ståltanke, og større og mindre franske fade. Den ligger 8 måneder "sur-lie" ved "batonnage", altså jævnlig omrøring af gæren. Vinen er kendetegnet ved grønne æbler og pærer, i såvel næsen som smagen. Fyldig og velafbalanceret, flot fylde og balance med balsamiske og citrus noter. Med fin fedme i munden og en lidt salt afslutning.


Alegra rødvin Crianza

Alegra Crianza 2018 er lavet på 100% tempranillo fra Ribera del Duero. Huset har ikke mindre end 115 forskellige enkeltmarker, som håndteres og vinificeres seperat. Druerne høstes tidligt om morgenen for at holde en lav temperatur. Druerne gennemgår maceration under temperaturkontrol i ståltank. Derefter ligger vinen på tidligere brugte franske og ungarske egefade i 12 måneder Smagen byder på modne skovbær, et hint af krydderi, eg, flot balance, og flot lang eftersmag.


De Krans Cape Vintage Reserve

Cape Vintage reserve er lavet på de traditionelle portugisiske druer, som er plantet i Sydafrika for snart 40 år siden: 73% Touriga nacional, 25% Tinta Roriz og 2% Tinta Barocca Druerne håndhøstes i sidste halvdel af februar fra specifikke dele af markerne. Efter presning starter gæringen spontant. Til sidst stoppes gæringen ved at tilsætte alkohol. Derefter lagres vinen 20 måneder på store fade.

Farven er næsten sort, med blommerød kant. Duften er meget aromatisk med modne røde bær, kirsebær, violer og mørk chokolade. En stor vin med noter af mørke bær, blommer og solbær, blød og rund.


Adegas Galagas Danza Sparkling Albariño

Danza sparkling - mousserende vin på 100% Albarino fra Rias Baixas. Laves med grundig udvælgelse af druer ved høst, for at opnå den rette balance mellem syre og alkohol.

Andengæring på flasken, og ligger herefter 21 måneder "Sur-Lie" indtil tapning. Ved tapning tilsættes kulsyre. Denne lange flaskegæring giver stor kompelksitet, og mange fine bobler i vinen. Flot strågul farve, med lidt grønne reflektioner, og meget fine bobler.

I næsen citrufrugt og appelsinskal, karamel og let toastede aromaer. Smagen er frisk og livlig, med fint integrerede bobler, slutter med en let sødme.


Andre kunder har også set


Politiken Plus Nyhedsbrev


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og rabataftaler et par gange om ugen.
Er du tilmeldt, deltager du automatisk i vores månedlige konkurrencer.

Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.

Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.

Den indtastede e-mail er ikke gyldig.

POLITIKEN PLUS
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.

JP/Politikens Hus A/S
cvr. nr. 26 93 36 76
email plus@pol.dk
web politiken.dk/plus
følg os på Facebook