Lillejuleaften 1918 havde to-akteren Chaplin som Greve premiere i World Cinema i København, og i juledagene var byens plakatsøjler prydet af Sven Brasch's hidtil bedste linoleumsplakat med komikeren stående i hel figur.
Charles Chaplin er på plakaten fremstillet som en nonchalant fyr med hænderne hvilende på sin karakterisktiske bambusstok. En filur ja. Men også en tænksom fyr. Hovedet på sned og det venstre øje lukket, mens et tungt sovekammerøjenlåg er gledet halvt ned for det højre.
Og cigaretten tyder yderligere på et stykke dubiøst personage, der er ved at regne den ud og grubler på - ja, på hvad? På denne verdens dårskab i almindelighed. Og i særdeleshed som den udspiller sig i en Mutual-film, hvor Charlie fra en ydmyg skrædderforretning glider rask over de bonede gulve, da han fejlagtigt regnes for at være selve grev Broko!
Sven Brasch (1886-1970) fanger og fastfryser på sin fremragende plakat Charles Chaplin (1889-1977) i et punkt på karrierevejen, hvor den berømte vagabondfigur med sit godmodige og sentimentale sindelag endnu ikke er helt finpudset og rendyrket.
Kilde: Plakatens Mester af Peter Holst Eriksen
Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.
Kvalitet
Alle plakaterne er affotograferet, grafisk restaureret og trykt på det bedste papir i høj offset kvalitet for at komme så tæt på de originale kunstværker som muligt.
Indramning
Håndværk i højeste kvalitet. Frank Schalck Christensen er manden, der indrammer kunsten. Du kan selv vælge, hvilken farve træramme du vil have – eller om du vil have naturtræ.
Det er det ædle og gamle håndværk, der er i højsædet hos Nørrebros Indramning - butikken minder om Damernes Magasin fra Matador af udseende, og uden sammenligning eksisterer den ånd en smule endnu – her oser af kvalitet, intet er standard og alt måles nøje og præcist op.
Der påsættes syrefrit tykt konkavt pap på bagsiden. Det holder plakaten fast og forhindrer snavs og støv i at trænge ind. Og der skrues et solidt ophæng fast på bagsiden. Det stolte håndværk har Frank lært af sin far Sigurd, der etablerede forretningen i 1984, og allerede fra barnsben lærte Frank den ærekære attitude, der findes i butikken.
Sidenhen blev Frank handelsuddannet og er ivrig plakatsamler med en interesse for moderne malerkunst.
I Dansk Plakatkunst er de glade for samarbejdet og stolte af at kunne tilbyde den kvalitet, som familieforetagendet Nørrebros Indramning, leverer!
De grafisk smukke plakater fortjener en smuk indramning, derfor gør de noget ekstra ud af den enkelte plakat, så den ser godt ud på din væg.
Leveres kun til adresser i Danmark.
Læs mere om Dansk Plakatkunst på http://danskplakatkunst.dk/forside/