KÆRLIGHEDSVALSEN 1920
Original titel: Hearts and flowers, 1919.
Dansk premiere 1920.
Kærlighedsvalsen er en kort 2 akters film af den berømte canadiskfødte, amerikanske filmproducent Mack Sennet (1880-1960), der var verdenskendt for sine løsslupne farcer i filmens barndom. Han lancerede både Chaplin og Buster Keaton, og han var en af filmkomediens vigtigste pionerer. Mange af de film han producerede kunne sælge billetter på hans navn alene.
Filmen er den amerikanske film "Hearts and Flowers" fra 1919. Den handler om en orkesterleder (Ford Sterling), der begynder at flirte med en ung kvinde blandt publikum, hvorefter hendes forlovede bliver særdeles utilfreds. Men da orkesterlederen finder ud af, at hotellets kiksede blomsterpige (Louise Fazenda) i virkeligheden står til at arve 2 millioner dollars, retter han i stedet sin opmærksomhed mod hende. Nu er det blomsterpigens forlovede, der bliver særdeles utilfreds, og snart følger flere komplikationer.
Plakaten er tegnet af plakatens mester, tegneren Sven Brasch (1886-1970). Bemærk især den æggende og transparente kjole i 2 lag, som med en smuk grafisk virkning fremhæver den kvindekrop, som den forsøger at tildække. Temmelig vovet for sin tid og eminent udført.
Mål
62 x 86 cm.
Kvalitet
Alle plakaterne er affotograferet, grafisk restaureret og trykt på det bedste papir i høj offset kvalitet for at komme så tæt på de originale kunstværker som muligt.
Indramning
Håndværk i højeste kvalitet
Frank Schalck Christensen er manden, der indrammer kunsten.
Du kan selv vælge, hvilken farve træramme du vil have – eller om du vil have naturtræ.
Det er det ædle og gamle håndværk, der er i højsædet hos Nørrebros Indramning - butikken minder om Damernes Magasin fra Matador af udseende, og uden sammenligning eksisterer den ånd en smule endnu – her oser af kvalitet, intet er standard og alt måles nøje og præcist op.
Der påsættes syrefrit tykt konkavt pap på bagsiden. Det holder plakaten fast og forhindrer snavs og støv i at trænge ind. Og der skrues et solidt ophæng fast på bagsiden. Det stolte håndværk har Frank lært af sin far Sigurd, der etablerede forretningen i 1984, og allerede fra barnsben lærte Frank den ærekære attitude, der findes i butikken.
Sidenhen blev Frank handelsuddannet og er ivrig plakatsamler med en interesse for moderne malerkunst.
I Dansk Plakatkunst er de glade for samarbejdet og stolte af at kunne tilbyde den kvalitet, som familieforetagendet Nørrebros Indramning, leverer!
De grafisk smukke plakater fortjener en smuk indramning, derfor gør de noget ekstra ud af den enkelte plakat, så den ser godt ud på din væg.
Leveres kun til adresser i Danmark.
Læs mere om Dansk Plakatkunst på http://danskplakatkunst.dk/forside/