NORD-EKSPRESS / SKANDINAVIEN-EKSPRESS 1946
Togforbindelsen Nord-Ekspress forbandt i 1946 de nordiske hovedstæder med resten af det befriede og krigshærgede Vesteuropa.
Nord-Ekspress var det første internationale tog sydpå, der blev indsat efter 2. verdenskrigs afslutning. Første tog ankom til København fra Paris den 8. maj 1946, og første afgang sydpå fandt sted næste dag.
På den stemningsfulde plakat af Aage Rasmussen (1913-1975), drøner nattoget gennem mørket, hvor alle destinationerne skinner som lysende stjerner på plakatens nattemørke himmel. Det fløjlsbløde tog er kun oplyst af den glødende varme fra det kulfyrede lokomotiv og de elektriske lys i vognenes vinduer.
Tilslutningen til Nord-ekspressen var så stor, at toget ofte var fyldt, og man besluttede derfor på den årlige europæiske køreplanskonference i efteråret 1946 at oprette endnu en togforbindelse nemlig Skandinavien-Ekspress, der kørte til Hoek van Holland og Amsterdam. Plakaten reklamerer således for begge forbindelser og må være lavet sidst på året i 1946. Den hang på togstationer over hele landet og i udlandet.
Tegneren Aage Rasmussen er bedst kendt for sin klassiske lyntogsplakat DSB 12O km/t fra 1937 med statsbanernes nye diesel-elektriske tog. En plakat der i dag kendes af de fleste danskere, og som var Aage Rasmussens suveræne debut og gennembrud som plakattegner. Han fortsatte med at lave gode plakater for DSB, og Nord-Ekspress fra 1946 hører også blandt hans bedste.
Mål
62 x 100 cm.
Kvalitet
Alle plakaterne er affotograferet, grafisk restaureret og trykt på det bedste papir i høj offset kvalitet for at komme så tæt på de originale kunstværker som muligt.
Indramning
Håndværk i højeste kvalitet
Frank Schalck Christensen er manden, der indrammer kunsten.
Du kan selv vælge, hvilken farve træramme du vil have – eller om du vil have naturtræ.
Det er det ædle og gamle håndværk, der er i højsædet hos Nørrebros Indramning - butikken minder om Damernes Magasin fra Matador af udseende, og uden sammenligning eksisterer den ånd en smule endnu – her oser af kvalitet, intet er standard og alt måles nøje og præcist op.
Der påsættes syrefrit tykt konkavt pap på bagsiden. Det holder plakaten fast og forhindrer snavs og støv i at trænge ind. Og der skrues et solidt ophæng fast på bagsiden. Det stolte håndværk har Frank lært af sin far Sigurd, der etablerede forretningen i 1984, og allerede fra barnsben lærte Frank den ærekære attitude, der findes i butikken.
Sidenhen blev Frank handelsuddannet og er ivrig plakatsamler med en interesse for moderne malerkunst.
I Dansk Plakatkunst er de glade for samarbejdet og stolte af at kunne tilbyde den kvalitet, som familieforetagendet Nørrebros Indramning, leverer!
De grafisk smukke plakater fortjener en smuk indramning, derfor gør de noget ekstra ud af den enkelte plakat, så den ser godt ud på din væg.
Leveres kun til adresser i Danmark.
Læs mere om Dansk Plakatkunst på http://danskplakatkunst.dk/forside/