SORT PAA HVIDT, 1918
Plakatmesteren Sven Brasch tegnede både forside og annoncer for ugebladet Sort paa Hvidt, der skrev om litteratur og kunst og udkom første gang i 1917. Bladet har de fleste glemt, men plakaten lever videre.
Motivet er et stykke kulturhistorie fra dengang i starten af 1900-tallet, hvor danskerne valfartede til udstillinger i Zoologisk Have og Tivoli for at opleve eksotiske folkeslag på nærmeste hold. Karikerede tegninger af sorte, gule og røde mennesker var almindelige og harmløse set med datidens øjne.
Litteraturtidsskriftet Sort paa Hvidt blev redigeret og udgivet af forfatteren Thorkil Barfod, der havde sat sig et tredobbelt mål, nemlig at skabe et både "underholdende, aktuelt og smagfuldt blad". Blandt de mere kendte bidragyderne til Sort paa Hvidt var forfattere som Thit Jensen, Sophus Michaëlis og Emil Bønnelycke - alle markante litterære personligheder først i det 20. århundrede.
Den originale plakat blev litografisk trykt hos det anerkendte trykkeri Kruckow & Waldorff - udelukkende med sort på papirets bundfarve. Den udkom i 1918 i to forskellige størrelser.
Mål
62 x 86 cm.
Kvalitet
Alle plakaterne er affotograferet, grafisk restaureret og trykt på det bedste papir i høj offset kvalitet for at komme så tæt på de originale kunstværker som muligt.
Indramning
Håndværk i højeste kvalitet
Frank Schalck Christensen er manden, der indrammer kunsten.
Du kan selv vælge, hvilken farve træramme du vil have – eller om du vil have naturtræ.
Det er det ædle og gamle håndværk, der er i højsædet hos Nørrebros Indramning - butikken minder om Damernes Magasin fra Matador af udseende, og uden sammenligning eksisterer den ånd en smule endnu – her oser af kvalitet, intet er standard og alt måles nøje og præcist op.
Der påsættes syrefrit tykt konkavt pap på bagsiden. Det holder plakaten fast og forhindrer snavs og støv i at trænge ind. Og der skrues et solidt ophæng fast på bagsiden. Det stolte håndværk har Frank lært af sin far Sigurd, der etablerede forretningen i 1984, og allerede fra barnsben lærte Frank den ærekære attitude, der findes i butikken.
Sidenhen blev Frank handelsuddannet og er ivrig plakatsamler med en interesse for moderne malerkunst.
I Dansk Plakatkunst er de glade for samarbejdet og stolte af at kunne tilbyde den kvalitet, som familieforetagendet Nørrebros Indramning, leverer!
De grafisk smukke plakater fortjener en smuk indramning, derfor gør de noget ekstra ud af den enkelte plakat, så den ser godt ud på din væg.
Leveres kun til adresser i Danmark.
Læs mere om Dansk Plakatkunst på http://danskplakatkunst.dk/forside/