Det er som om en hinde er skudt ind mellem billedets verden og den, der ser, en hinde, der slører og udvisker omrids og detaljer og får alle iagttagelser til at finde sammen. (11/92)
Med sammenlagt ti år på fire danske kunstakademier er Preben Fjederholt kommet veludrustet til skildringen af den nære og tilsyneladende så fjerne virkelighed, der placerer ham som en af vore mere personlige nyrealister.
I modsætning til Vilhelm Hammershøi, hvem han ligner i formens anelsesfulde blødhed og farvens dæmpede tonalitet, henter Fjederholt sine billeders motiver uden for det intimes kreds, uden for hjemmets stuer. Det kan være i museet, galleriet, kapellet: Der, hvor mennesker kommer og går.
Det er som om en hinde er skudt ind mellem billedets verden og den, der ser, en hinde, der slører og udvisker omrids og detaljer og får alle iagttagelser til at finde sammen, som når et stykke virkelighed ses gennem vand eller tåge. Poesien hos Fjederholt begynder med det antydede og omtrentlige. PMH 1992