Melou Vanggaard: Island Dreams (Sunblind)
Grafisk særtryk • Mål: 83,5 x 69 cm.
Det er noget af en opvågning i hængekøjen Melou Vanggaard serverer i 'Island Dreams - Sunblind'. (06/10)
Pluspris |
|
190 kr. |
Pris uden abonnement
|
|
230 kr. |
- Fri fragt
- 49 kr. i fragt pr. ordre. Fri fragt ved køb for min. 899 kr.
- Leveringstid: {{deliveryText}}
-
{{inventoryDescriptionText}}
Beskrivelse
Det er noget af en opvågning i hængekøjen Melou Vanggaard serverer i 'Island Dreams - Sunblind'.
Hovedpersonen er fanget midt i en erkendelse som angivet af stregerne fra det maskeklædte ansigt. Hængekøjen er udspændt mellem to palmer, der står på en lille ø, der svæver over et solsvedent bjerglandskab.
Ved bredden af øen ligger et solbrilleklædt kranium og udstrøede papirer.
Skarpe farver og store kontraster fra buldermørke i øverste venstre og nederste højre hjørne til kridhvid sol og grå pletter, der minder om synsforstyrrelser udspænder et delirisk billedfelt.
Måske det er et billede på tømmermændenes bondeanger; en kvinde vågner op med en drink i hånden og erkender, at livet er blevet for let, for rodløst og nedenunder venter kun døden.
Melou Vanggaard maler på denne måde direkte, underholdende og let til et samtidigt publikum, men trækker på litteratur- og kunsthistoriske referencer.
Som sådan er det jo et klassisk vanitasbillede, hvor rigdom og ungdom sammenstilles med sine modsætninger, hvor et kranium, et dødt dyr eller forrådnelsen midt blandt friske blomster eller madvarer minder os om, at efter festen venter døden og regnskabets time.
Her er det gamle motiv udført i en hastig og energisk stil, inspireret af graffiti og med et humoristisk overskud, der ikke gør den alvorlige klangbund mindre dyb. Kvinden vågner måske i bagende sol i en eller anden hængekøje efter en vild nattefest på piller og alkohol. Ø-billedet er ikke en klassisk Robinson Crusoe-fortælling om, hvordan man med sin snilde kan klare sig selv på en øde ø, men snarere omvendt, hvordan vores fest- og alkoholkultur, kan forblænde og i sidste ende isolere os.
Karsten R.S. Ifversen
Kunstner
Melou Vanggaard (f. 1969)
Titel
Island Dreams (Sunblind)
Materiale
Akryl på lærred
Mål
83,5 x 69 cm
Andre kunder har også set
Politiken Plus Nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om nyeste varer, arrangementer, rejser og rabataftaler et par gange om ugen.
Er du tilmeldt, deltager du automatisk i vores månedlige konkurrencer.
Ved tilmelding accepterer du, at Politiken opretter et Medielogin til dig, såfremt du ikke har et.
Læs vores privatlivspolitik.
Der opstod en uventet fejl. Prøv venligst igen senere, eller kontakt os direkte.
Den indtastede e-mail er ikke gyldig.
- POLITIKEN PLUS
- Rådhuspladsen 37
-
1785
København V.
- telefon 70 15 85 15, ring man-fredag 9-16.