Kunne blikket afsætte spor i kroppens landskab, ville vi måske kunne følge dets veje, synes Christian Lemmerz at antyde. Vi vil kunne konstatere, hvortil det tiltrækkes, hvor det nysgerrigt eller begærligt standser op. Det er blikkets vandring som kærtegn, men der er i denne vandring også noget uberegneligt truende.
Måske spiller Lemmerz i dette billede med forskellige talemåder: man kan både have et "kærtegnende", men også et "stikkende" blik. Man kan "sluge" en person med øjnene. Resultatet er en tvetydig bevægelse mellem modstridende (og dog sammenhængende) opfattelser af kvindens krop, der kærtegnes og angribes, elskes og lemlæstes.