Asmund Havsteen-Mikkelsen: Silo

Men snart afløses roen af et snigende ubehag. For der mangler ligesom noget. Noget, der kunne tyde på en form for liv, for at være helt præcis. Men man ser aldrig et menneske i Havsteen-Mikkelsens malerier. Faktisk ser man ikke en gang andre tegn på levende tilstedeværelse, end arkitekturen og dens eventuelle møblement.

I stedet står alting fejlfrit og retvinklet, isnende i al sin fuldkomne forladthed. Dette er den perfekte verden, hvor intet får lov til at forstyrrer den formfuldendte, modernistiske plantegning.

Og netop fordi man genkender arkitekturen, men ikke selv synes at have en plads i billedet, bliver førstehåndsindtrykket langsomt ombrudt fra ro og regelmæssighed til den særlige fornemmelse af uhygge, Freud har betegnet det unheimliche.

Havsteen-Mikkelsen er langtfra alene om at beskæftige sig med det unheimliche, men han gør det på sin helt egen måde. I stedet for at fare frem, skaber han et tyst billedrum, der kun langsomt lader sin fremmedartethed forplante sig til beskueren, der så selv kan tænke videre over, hvad det egentlig er, der foregår ...

Asmund Havsteen-Mikkelsen har læst litteratur og filosofi på Københavns Universitet, samt uddannet sig i både Japan og Tyskland, før han i 2003 blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, som han tog afgang fra i 2009. I dag bor og arbejder han i Berlin.