Billedhuggeren og grafikeren Bente Philip fulgte undervisningen på Kokoschkas sommerskole i 1964, to år før hun kom på akademiets billedhuggerskole. (05/88)
Her blev Svend Wiig Hansen hendes beundrede lærer, og det blev da også på hans elevudstilling i Clausens Kunsthandel (1975), hun slog igennem.
Bente Philips skulpturer talte allerede da om stort talent for den kraftfulde skulptur, med tungt modellerede former og den summariske opfattelse af naturens fænomener. Både mennesker og dyr, børne- og kvindeportrætter, torsoer og hele modelfigurer har siden haft plads på
Bente Philips kunstneriske repertoire, og hvad enten hun udtrykker sig skulpturelt eller grafisk - hun udstiller på gruppen "Silja" - udstråler hendes arbejder megen varme bag de lidt kejtede udtryk. Stilistisk har hun sin rod i ekspressionistiske idealer. PL 1988