Tal R: Langsomt Tog Hurtig Ankomst
Plakat • Mål: 100 x 70 cm.
Når du læser dette, findes ingen af Tal R’s otte opslagstavler længere. (08/07c)
Pluspris |
|
375 kr. |
Pris uden abonnement
|
|
475 kr. |
- Fri fragt
- 49 kr. i fragt pr. ordre. Fri fragt ved køb for min. 899 kr.
- Leveringstid: {{deliveryText}}
-
{{inventoryDescriptionText}}
- Signeret
Beskrivelse
Eller mere præcist: de findes kun som reproduktioner, som plakater, for originalerne, dem hvor tegnestifterne virkelig stak ud fra den grove hessian, er splittet tilbage til de visuelle atomer de var, før de for en kort stund blev samlet til otte forskellige helheder.
Med opslagstavlerne er det Tal R’s udtalte ambition, at tage kampen op med cornflakespakkerne, forstået på den måde, at opslagstavlerne tilbyder et billedunivers man kan falde i staver over, mens man langsomt vågner op eller lukker ned. Eller sagt med Tal R’s egne ord: det er stenerplakater. Og der skulle være nok at kigge på: fra reklamer til kunsthistorie, pornografi og illustrationerne fra en børnebog. Opslagstavlerne er som et indeks over vores visuelle verden, her optræder alle billeder på lige linie og vilkår, om det så drejer sig om moderne kunst, private snap-shots eller farvelagte fantasier. På den måde er opslagstavlerne i familie med Tal R’s gigantiske serie malerier, hvor lignende udklip ligger i lag. Disse malerier har været med til at cementere
Tal R’s position på den internationale kunstscene, og flere af dem findes i dag i Charles Saatchis samling i London. Tal R er født i 1967 som Tal Rosenzweig og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1994 til 2000, men allerede som 2. års elev fik han sit gennembrud på ’Louisiana Udstillingen’, der tog pulsen på samtidskunsten i Danmark og Skåne.
Og endnu før han havde taget sin afgang fra Kunstakademiet, blev han udnævnt til gæsteprofessor i Helsinki. Tal R’s karriere har med andre ord været både hurtigt, opsigtsvækkende og international, således at han i dag fremstår som en af de ganske få danske kunstnere, der er kendt udenfor landets grænser.
Navn:
Tal R (f.1967)
Titel:
Langsomt Tog Hurtig Ankomst.
Materiale:
Plakat
Mål:
100 x 70 cm
Andre kunder har også set
- POLITIKEN PLUS
- Rådhuspladsen 37
-
1785
København V.
- telefon 70 15 85 15, mandag-fredag 9-16.